Annonce
Aabenraa

Nedlagt legat sender pengeregn over sønderjyder

Glæden var stor, da Haderslev Drengekor, Julemærkehjemmet i Kollund og Sønderjysk Pigekor i december 2020 ekstraordinært fik 200.000 kroner hver af Anne Marie og Jørgen Jensens Legat. Nu er modtagerne af de sidste 1,35 millioner kroner i det nedlagte legat fundet. Og der er igen penge til både pigekor og julemærkehjem. Arkivfoto: Timo Battefeld
Anne Marie og Jørgen Jensens Legat er nu endeligt opløst, og det får blandt andre specialelever, Lykkeliga og kendt sangskriver glæde af.

Sønderjylland: Mange husejere har nydt godt af de seneste års lave renter. For fonde og legater har det til gengæld været magre år. Afkastet, som har været brugt til uddeling, har været nærmest lig nul, og det har ført til, at flere har søgt om at få lov til at opløse sig.

Nu følger så endnu en. Det er Anne Marie og Jørgen Jensens Legat, som Civilstyrelsen har givet bestyrelsen grønt lys til at afvikle.

Allerede for et år siden blev der ekstraordinært uddelte 600.000 kroner til Sønderjysk Pigekor, Haderslev Drengekor og Julemærkehjemmet Fjordmark - de fik 200.000 kroner hver - og nu er der sat navn på, hvem der skal have del i legatets resterende 1,35 millioner kroner.

Annonce

- Og som bestyrelse vil vi jo gerne lige fortælle, hvem de er gået til, så legatet og de to bag legatet får en sidste fortjent omtale, siger formand Karsten Hansen, der er tidligere skoleleder på Høje Kolstrup Skole i Aabenraa, men bosiddende i Haderslev, hvor legatet har sit udspring.

Glemte ikke rødderne

Anne Marie Jensen var født i Øster Løgum, men voksede op ved Over Jerstal, mens Jørgen Jensen blev født i Øsby og voksede op i Vojens. Han uddannede sig som tømrer og konstruktør og blev siden arkitekt ved Det Kongelige Akademi i København. Selv om ægteparret slog sig ned i Hellerup, glemte de ikke deres rødder, og da de aldrig fik børn, oprettede de i 1979 legatet, der siden årligt har sikret studerende født eller opvokset i Sønderjylland en økonomisk håndsrækning.

Fundatsen giver dog mulighed for at bruge pengene lidt bredere, når legatet opløses, og bestyrelsen har kigget rundt i hele Sønderjylland for at finde personer, musikforeninger og andre institutioner, der opfylder kravene.

Det største beløb går til Tønder Festivals projekt "Folk- og roots-musik ud til alle børn". Det støttes med 300.000 kroner.

Der er 200.000 kroner til Fjordskolen, Kruså - Aabenraa Kommunes folkeskole for elever med behov for vidtgående specialundervisning - som de øvrige sønderjyske kommuner også visiterer elever til. Beløbet gives til musikundervisningen som hjælp til etablering af fælles musiklokale samt støtte til indkøb af musikinstrumenter.

Annonce

Hædres for musik og sange

Botilbuddene Løgumgårde i Løgumkloster og Boenhed Bosager i Sønderborg får hver 75.000 kroner til deres årlige musikfestival.

Der er 100.000 kroner til Sønderjysk Pigekor, mens komponist og musiklærer Aksel Krogslund Olesen, Løgumkloster Højskole, sangskriver Jens Rosendal, Ballum, og tidligere folkeskolelærer, musikskolelærer og privatskolelærer Pia Jensen, Bevtoft, får 25.000 kroner hver som anerkendelse for deres store indsats for musikken.

Derudover er der 50.000 kroner til hver af de fire kommunale musikskoler til indkøb af instrumenter, 25.000 kroner til LykkeLiga, Aabenraa, mens to elever på 10 sønderjyske skoler kan se frem til 5000 kroner hver. Det bliver i alt 100.000 kroner - samme beløb, som uddeles til en række studerende, der har ansøgt om at modtage et legat.

Resten af midlerne - det bliver omkring 200.000 kroner - doneres til Julemærkehjemmet Fjordmark som anerkendelse for det store stykke arbejde, der dér gøres for at hjælpe udsatte  børn videre i livet.

Som bestyrelse vil vi jo gerne lige fortælle, hvem pengene er gået til, så legatet og de to bag legatet får en sidste fortjent omtale.

Karsten Hansen, bestyrelsesformand
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Malin levede i et smertehelvede som nybagt mor og forlod næsten ikke sit hjem i et år: Stomien gav hende livet tilbage

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Springrytteren Tina Lund red på en meget dyr hest, men ejeren havde ikke råd til at have den, så han snød sin bank

Varde For abonnenter

Han lægger historier på Facebook flere gange om dagen – men åbenheden dækker over en stor lukkethed

Navne For abonnenter

Lars Koch Hertel var læge i Christiansfeld i mere end 30 år: Nu er han død 71 år gammel

Sønderborg

Venstre vil tage statsministeren på ordet: - Vi skal turde frigøre folkeskolerne i Sønderborg

Kommuner til atomaffald efterlyses: Hvem melder sig frivilligt?

Sydjylland

Nu får vi friheden tilbage, men følelserne er blandede:  - Hvis pandemien er slut, skal jeg se det, før jeg tror det

Kolding For abonnenter

Andrea fik sit store gennembrud i Retfærdighedens Ryttere: Nu spiller hun med i ny stor Netflix-serie

Thomas kørte i sin fars hjulspor: Boede i lastbil i to og et halvt år

Haderslev

Hesteavler frifundet i forældet straffesag: Snød banken for 700.000 kroner i hestehandel

Storfisker er træt af hetz og sælger mange fiskekvoter

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg floppede: En helt igennem sjasket præstation

Esbjerg For abonnenter

Presset på kommune stiger i sag om svigtede specialbørn: Foreninger tordner mod katastrofale forhold

Team Esbjerg

Se videoanalyse: En sløv præstation - Team Esbjerg smed dyrebart point i topstriden

Annonce