Annonce
Læserbrev

Nedlagte regioner giver ikke flere hænder til sundhed

Læserbrev: Regeringens forslag til en sundhedsreform løser desværre ikke ret meget. Det hele går op i administrative omrokeringer, nedlæggelser af regionsråd, etablering af 21 nye sundhedsfællesskaber og masser af bøvl og bureaukrati. Og det er en skam. For der er brug for ekstra hænder i sundhedssektoren. Brug for at ligestille psykiske og somatiske sygdomme. Brug for flere praktiserende læger i landområder, og brug for at gøre noget ved den ulighed i sundhed, som er et stort og reelt problem.

Men løsningen er ikke at nedlægge regionerne og bruge årevis på at prøve at få nye konstruktioner op at stå i endnu et langvarigt reformhelvede. Løsningen er svære prioriteringer, flere penge, rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og flere muskler til de regioner, som vi allerede har etableret, og som faktisk virker udmærket. Det er den vej, vi i stedet skal gå.

Annonce
Rune Christiansen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce