Annonce
Sønderborg

Nedlukning forlænges: Badmintonklub er bange for at miste medlemmer

Idrætslivet i de indendørs haller er foreløbig udsat til begyndelsen af april. Foto: Colourbox
Fodboldklubben BNS og Dybbøl fodbold glæder sig til at sende medlemmer til udendørs træning næste uge. Ulkebøl Badminton fortsætter nedlukningen og frygter, det kan være svært at få medlemmerne tilbage.

Sønderborg: Siden midten af december har det indendørs idrætsliv været lukket ned i Danmark. Den nye genåbningsplan betyder, at idrætslivet som fodboldklubber fra mandag igen må begynde træningen udenfor. Men det indendørs idrætsliv fik derimod forlænget nedlukningen frem til den 5. april.

For Ulkebøl Badminton betyder det, at klubben stort set ikke kan nå at åbne, før sæsonen slutter.

- Det er træls. For os betyder det, at vi knap når at åbne, før vores sæson er slut i april/maj. Alle stævner vil også gå i vasken. Jeg er bange for, at vi får svært ved at få nogle medlemmer retur igen, når klubben har ligget stille et halvt år, siger Allan Jensen, der er formand for Ulkebøl Badminton.

Klubben har omkring 80 ungdomsspillere og lige så mange motionister.

- De har jo ikke et træningsprogram, som de kan køre derhjemme som Viktor Axelsen. De kommer til at starte fra bunden, da muskler og sener ikke vil være klar på samme niveau, siger Allan Jensen.

Klubben skal i nærmeste fremtid hole møde om, hvordan klubben holder på medlemmerne.

Annonce

Fodbold i næste uge

Fodboldklubberne kan derimod begynde at planlægge den udendørs træning i næste uge. Udendørs idræt må samle op til 25 personer.

- Det er vi glade for, da det er vigtigt for klubben at komme i gang, når den har ligget stille så længe. Vi er her for at skabe aktivitet, siger Boe Lundby Madsen, der er formand for Fodboldklubben BNS.


Mange at de større børn har hjemmeskole. De glæder sig til at komme ud og træne,

John Hansen, Dybbøl Fodbold


Klubben har knap 200 medlemmer. Der kan trænes på klubbens vinterbane fra 1. marts.

- Alle kan ikke valfarte derud, derfor skal det koordineres, hvem der træner hvornår. Men vi er forhåbentligt klar til næste uge, siger Boe Lundby Madsen.

John Hansen, der er formand for Dybbøl Fodbold er også glad.

- Vi er utroligt glade for, at vi kan komme til at træne igen. Der er et koordineringsarbejde, der skal i gang. Men vi kommer i gang med træningen så hurtigt som muligt, siger John Hansen.

Dybbøl Fodbold har ikke en vinterbane eller en kunstgræsbane. Derfor foregår træningen i Gråsten. Dybbøl-klubben har 449 medlemmer, men det er ikke alle, der træer udendørs.

- Det betyder en masse, at vi kan komme udenfor. Som alle andre har medlemmerne følt sig låst inde. Mange at de større børn har hjemmeskole. De glæder sig til at komme ud og træne, siger John Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Haderslev For abonnenter

Cecilie Haaland vil i byrådet: - Jeg kan godt frygte, at folk vil tænke, at jeg ikke ved noget om, hvordan tingene hænger sammen

Billund

Mellem 25 og 35 hektar berørt af hedebrand: - Vi har været begunstiget af vejret

Annonce