Annonce
Sønderborg

Nedlukning har gjort det vanskeligere at nå de unge

Især unge, som i forvejen ikke har ret mange venner, er påvirket af nedlukningen. Det har ikke kunnet aflæses i antallet af henvendelser, men de er derude, konstaterer blandt andet foreningen Ventilen, der hjælper ensomme unge. Modelfoto: PA Photos, Scanpix
Både foreningen Ventilen og kommunens tilbud om psykologhjælp har oplevet færre henvendelser – især under første nedlukning.

Sønderborg: Siden corona lukkede samfundet ned for første gang i marts 2020 og frem til nu knap et år senere, har Sønderborg Kommunes tilbud om gratis psykologhjælp fået 141 henvendelser.

I den samme periode året forinden var der 243 henvendelser, altså en betydelig forskel på 102 unge.

Men det skyldes ikke, at færre unge slås med angst, lavt selvværd eller ensomhed. Maria Kohberg-Skov, sundhedskonsulent i Sønderborg Kommune, advarer mod forhastede konklusioner:

Annonce

- Det er meget vigtigt at understrege, at tallene ikke siger noget om, at de unge ikke har haft behov for hjælp. Forskellen skyldes, at vi i foråret 2020, da corona var en ukendt størrelse, kun tog få unge med akut behov ind til samtale, forklarer hun.

Og på det tidspunkt blev de unges henvendelser først registreret, når de kom ind til den første samtale med psykologen.


Vi ved, at de sidder derude. Ensomheden er jo ikke forsvundet op i den blå luft på grund af corona.

Rasmus Bjerringgaard Jepsen, formand for Ventilen i Sønderborg


Siden er psykologerne begyndt at gennemføre et stigende antal samtaler virtuelt.

-Vi håndterer stadig alle henvendelser ud fra et forsigtighedsprincip, men der er nu i højere grad skabt muligheder for virtuelle samtaleforløb mm. Det er de unge efterhånden begynder at takke ja til, hvilket viser, at behovet for hjælp absolut er der, og hele tiden har været der, mener Maria Kohberg-Skov.

Dropper online for gåture

Foreningen Ventilen, der hjælper unge ud af ensomhed, har også oplevet, at corona-nedlukning har påvirket antallet af henvendelser.

I foråret valgte Ventilen at lukke alle aktiviteter. De blev genåbnet i oktober, men allerede seks uger senere kom næste nedlukning. Siden har de frivillige holdt virtuelle spilaftener, men Ventilen oplever, at kun ganske få unge deltager.

Det undrer den lokale formand for Ventilen, Rasmus Bjerringgaard Jepsen:

- Vi ved, at de sidder derude. Ensomheden er jo ikke forsvundet op i den blå luft på grund af corona. Men det skyldes formentligt, at det er anderledes at møde op, når det sker online. Fysisk har det aldrig været lettere, for man skal bare trykke på en knap, men mentalt kan det være en stor overvindelse, konstaterer han.

Det er f. eks blevet sværere at være med på en lytter, mens man ser de andre an.

Tidligere har Ventilen lavet madaftner og biografture for ensomme unge, hvilket lige nu er umuligt, så nu vil de frivillige i stedet forsøge med gåture.

- Det bliver hver anden tirsdag som sædvanligt, og vi deler os i hold, så vi ikke er flere end fem sammen, forsikrer han.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Helt vildt travlt: Badehotel må afvise op mod 200 kunder om dagen

Danmark

Fredagens coronatal: Fald i antal nysmittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Corona løsner grebet om særligt plagede kommuner - men kun to syd- og sønderjyske kommuner når under kritisk grænse

Sydjylland For abonnenter

Lastbilchaufføren Lasse er møgtræt af ulovligt parkerede campingvogne på motorvejs-rastepladser: Er blevet svinet til, når han har påpeget problemet

Esbjerg

Mand gik på rov efter voksenslik: Stjal for flere tusind kroners eksklusiv champagne og sjælden gin

Kolding

Turisterne strømmer til Koldinghus: Sommeren har været bedre end før corona

Esbjerg For abonnenter

Charli havnede på skadestuen som 17-årig: - Jeg blev slået ned, fordi jeg er transperson

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sønderborg

Mariann arbejder med mursten som sin oldefar: - Uden teglværkerne var jeg nok blevet tysker

Sønderborg

Efter redningsaktion: Det er der sket med kattekillingen fra Flemmings bil

Kultur

Ghita Nørby efter omtalt interview: Jeg bliver ked af det

Nordtyskland

Total forvirring: Coronareglerne nord og syd for grænsen passer overhovedet ikke sammen

Aabenraa For abonnenter

Efter nedrivning af forfaldent hotel: Området er blevet meget mere værd

Haderslev

Facebook kogte: - Parkeringshus ved Meny? Det var da en tåbelig idé

Annonce