Annonce
Esbjerg

Nedlukningen af Esbjerg bringer misbrugere og hjemløse i livsfare: - Folk er bange og desperate, og om lidt går det helt galt

Kasper Ankersø fra Esbjerg er en af dem, der føler sig presset af den smitsomme coronavirus. Nedlukningen af byen har gjort livet svært for hjemløse og misbrugere. Arkivfoto: Tommy Byrne
Mens hele landet lukker ned og de fleste holder sig indenfor i coronakarantæne, står misbrugere og hjemløse alene tilbage på gaden uden tag over hovedet eller et sted at være. Varmestuer og andre sociale tilbud er nemlig lukket ned, og det skaber frygt og desperation. Det kan ende helt galt for flere af os, siger Kasper Ankersø, der selv har boet på gaden i snart tre år.

Esbjerg: I en lille grøn krog få meter fra busterminalen i Esbjerg løber to hunde rundt foran en skurvogn og leger. Den ene er en sankt bernhard. Bag dem står et bordebænkesæt, hvor fire mænd sidder og holder hinanden og en flaske snaps med selskab.

De er alle fire godt indpakket i tøj, og det ser ud til, at de lever et hårdt liv. Og det gør de også. De er alle på hver deres måde ”nede i møjet”, som en af dem siger.

En anden af de fire, der sidder på bænken er Kasper Ankersø, også kaldet ”Svamp”. Han har levet på gaden i lidt mere end to og et halvt år, og han er en af de 169 hjemløse, der ifølge den seneste opgørelse i 2019, befinder sig i Esbjerg.

Ligesom de fleste andre danskere er Kasper ramt af coronavirussets indtog i landet. Men regeringens nedlukning af flere arbejdspladser og offentlige samlingssteder går særligt ud over dem, der bor på gaden, mener han.

- Det er frygteligt. Alt socialt arbejde er lukket ned, og det samme er bibliotekerne og andre steder, hvor vi normalt kan samle varme. Det er en hård situation. Folk er allerede ved at være desperate, og der er kun gået en uge. Det kan ende helt galt, siger Kasper ”Svamp” Ankersø.

Annonce

Om coronanedlukning i Esbjerg

Regeringen har i forsøget på at bekæmpe den smitsomme coronavirus, COVID-19, lukket ned for blandt andet barer, storcentre, biblioteker, svømmehaller og talrige andre arbejdspladser.

Nedlukningen har også betydet, at sociale tilbud, som eksempelvis Kirkens Korshærs varmestue, er lukket.

Det har skabt et problem blandt byens hjemløse og misbrugere, der i stedet må samle sig på gaden.

Nedlukningen skaber både det problem, at samlingen af mange mennesker øger risikoen for smitte.

Derudover gør nedlukningen også, at der kun er ganske få mennesker i gaden. Dermed kan de socialt udsatte ikke længere skaffe penge ved at bomme, sælge Hus Forbi eller ved at samle pant.

Folk har brug for ”deres helbred”

Kirkens Korshærs varmestue er et af de steder, hvor Kasper og andre fra gaden har været vant til at komme. Men stedet lukkede ned i sidste uge på grund af fare for coronasmitte.

De mange lukninger går særligt ud over misbrugere, der har svært ved at samle de penge, der skal til for at købe stoffer. Hvis ikke de får ”deres helbred, som et fix også kaldes på gaden, så risikerer de at dø abstinenserne.

- Jeg er heldigt stillet. For jeg er ikke misbruger. Når alt er lukket, så er det jo også sværere at skaffe penge. Man kan ikke bomme ved en fremmed, og man kan ikke samle pant. Det giver heller ikke længere mening at sælge Hus Forbi. Det skaber en meget angst og ubehagelig stemning, siger Kasper Ankersø.

Et andet stort problem for misbrugere og hjemløse under coronakrisen er, at folk fra den gruppe er særligt udsatte, hvis de skulle blive smittet. Og det er der større sandsynlighed for, når man lever på gaden, fortæller ”Svamp”.

- Os, der er i denne situation, samler os og finder hinanden. Det er vi nødt til, så vi kan hjælpes ad. Det er jo svært at få hjælp for tiden. Og det er jo farligt, når vi samler os. Men vi kan ikke bare isolere os, som de fleste andre kan. Vi er tvunget på gaden. Vi er tvunget til at være i kulden. Og det ender med dødsfald. Det frygter jeg virkelig, siger han.

Frygter tilbagefald

Et stykke derfra, i den lidt mere nordlige ende af byen står Gert Sandfeldt. Han er heroinmisbruger og havde levet på gaden i syv år inden han for nyligt fik en lejlighed i Vejle. Gert er lige blevet færdig med dagens anden behandling ved Heroinklinikken på Center for Misbrug, hvor han går i selvvalgt heroinbehandling.

Behandlingen går ganske simpelt ud på, at han under ordnede forhold får sprøjtet stoffet ind i sin krop. Det holder ham fra gaden, fra kriminalitet og fra at købe stofferne ved en pusher.

Men Gert fortæller, at særligt nedlukningen af Kirkens Korshær har været hård ved ham, fordi det er der han plejer at bruge de fire timer, som han skal vente mellem dagens første og anden behandling. I forvejen skal han med tog til og fra Vejle, og derfor er han nu bange for at glide tilbage i den vante løbebane med et liv på gaden.

- Jeg er lige kommet på rette spor. Det går godt, og jeg har et fint liv i min lejlighed og med behandlingerne her i byen. Og nu er jeg virkelig bange for at vælte. For jeg kan ikke stå på gaden i fire timer hver dag. Så jeg frygter, at jeg bliver nødt til at droppe behandlingen, og så kan det gå rigtigt galt for mig, siger han inden han hoppe på sin cykel og kører ned mod banegården, hvorfra han skal mod Vejle.

Kirkens Korshær fortsætter under coronakrisen med at bringe mad ud til byens udsatte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce