Annonce
Tønder

Nedrivning af boligblokke får grønt lys

Formanden for Tønder Andelsboligforening, Børge Rossen, håber, at nedrivningen af de to boligblokke på Bargumsvej kan komme i gang snarest mulig. Til sommer skal der bare være græs på stedet, oplyser han. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Siden efteråret 2014 har Tønder Andelsboligforening næret ønske om at rive to boligblokke på Bargumsvej med 22 lejligheder ned. Nu ser det ud til, at nedrivningen snart kan gå i gang.

Annonce

TØNDER: I efteråret 2014 besluttede bestyrelsen i Tønder Andelsboligforening, at de to markante boligblokke på Bargumsvej i Tønder skulle rives ned. Baggrunden var, at blokkenes 22 lejligheder var i dårlig stand, og at foreningen samlet set kæmpede med en overkapacitet og dermed ledige lejemål.

Mere end fire senere står de to blokke stadig. Grunden skal findes i flygtningestrømmen for to år siden, der bremsede tilladelsen til at rive blokkene ned. Men nu er der igen ro på strømmen af flygtninge, og blokkene med boliger er ikke blevet i bedre stand gennem de sidste fire år.

Derfor håber formanden for Tønder Andelsboligforening, Børge Rossen, at kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune torsdag giver tilladelsen til nedrivningen, som igen vil medføre en nedrivningstilladelse fra Landsbyggefonden under Boligministeriet.

- Vi vil gerne i gang så hurtigt som muligt, siger Børge Rossen.

Vi er kun interesserede i at få blokkene væk så hurtigt som muligt.

Børge Rossen, fmd. Tønder Andelsboligforening

Andelsboligforenings boliger

Tønder Andelsboligforening har 895 boliger, der er fordelt på 29 afdelinger. Boligerne er geografisk beliggende således: Tønder by: 788 boliger Abild: 16 boliger Jejsing: 24 boliger Møgeltønder: 20 boliger Bredebro: 48 boliger Kilde: www.tonder-ab.dk

Benjamin Poulsen beboer en af de 11 beboede lejligheder på Bargumsvej. Han flyttede ind bare tre måneder før beboerne vedtog, at de gerne flytter, hvis boligblokkene rives ned. Bygningens vægge er pivkolde. Nedrivningen skulle være sket for længe siden, mener Benjamin Poulsen, der er en af ganske få med dansk efternavn tilbage i de to blokke. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

Husleje fastfryses

Andelsboligforeningens afdeling 1 er den ældste af foreningens bygninger. De to blokke på Bargumsvej, som rummer 22 lejligheder - hvoraf halvdelen er udlejet - er opført i slutningen af 2. Verdenskrig og de allerførste efterkrigsår 1944 til 1946.

De fleste af lejlighederne er toværelses, og der har ikke været nogen nævneværdig renovering af bygningen i mange år.

Hvis/når det lykkes at rive bygningerne ned, vil det sikre økonomien i andre af boligforeningens afdelinger.

De cirka 20 beboere i de 11 lejligheder skal genhuses i andre af boligforeningens afdelinger. Tønder Andelsboligforening betaler for flytning og flyttemænd. Desuden garanterer man, at huslejen i forhold til i dag ikke stiger de næste tre år.

Blokkenes beboere har på et møde i 2014 givet tilsagn om, at de er indstillede på at flytte.

- Vi er kun interesserede i at få blokkene væk så hurtigt som muligt, lyder det fra formanden, som råder over i alt 860 boliger.

Børge Rossen fortæller, at også p-pladsen mellem de to boligblokke skal fjernes fra stedet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

Millioner til nedrivning

Landsbyggefonden har beregnet, at det vil koste 4,4 millioner kroner at rive bygningerne ned. Børge Rossen undrer sig over beløbets størrelse og påpeger, at den direkte udgift for Tønder Andelsboligforening i forbindelse med flytningen af beboerne til sammenligning er "forsvindende lille".

Det er meningen, at arealet, hvor de to blokke i dag ligger, fremover skal henlægges som græsplæne.

Hvis alt flasker sig, håber Børge Rossen, at nedrivningen af de to boligblokke kan gå i gang først i det nye år.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til sagen på torsdagens møde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Den irske pub i turistby får bøde og sur smiley

Danmark For abonnenter

Coronasmittede får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce