Annonce
Debat

Nedrivning af boliger: Velfærd eller ensretning?

Ole Nørgaard Madsen

Et politisk forlig om en såkaldt ghettopakke forudsætter nedrivning af en betydelig andel af de almene boliger, som i 1960’erne velfærdspolitisk blev sat ind mod boligmangel og dårlige boligforhold.

Nedrivninger er hverken begrundet af boligernes bygningsmæssige tilstand eller forældet boligstandard. Nedrivning er en metode til at omgå bestemmelser i boliglovgivningen, som beskytter mod andre – direkte ulovlige - grunde til at tvinge beboere fra hus og hjem. Formålet er angiveligt ændring af beboersammensætningen i boligområderne, og derfor skal nedrevne almene boliger erstattes med ejerboliger.

Denne udskiftning af lejere med ejere i et boligområde forventes i ghettopakkeforliget at afvikle eller forebygge parallelsamfundsdannelser.

I en analyse før seneste regeringsskifte beskrives parallelsamfund af Økonomi- og Indenrigsministeriet som ”fysisk eller mentalt isoleret og følger egne normer og regler, uden nævneværdig kontakt til det danske samfund og uden ønske om at blive en del af det danske samfund.” Ifølge Ministeriet ”handler parallelsamfund om det enkelte individs identitet og værdigrundlag.” Alligevel er hele boligområder genstanden for bekæmpelse af parallelsamfund som mulige arnesteder for parallelsamfund. Boligområderne på den såkaldte ghettoliste ”er sandsynligvis med til at forstærke eksistensen af parallelsamfund.”

Det er forståeligt, at Kaare Dybvad (før han blev boligminister) i et interview til Altinget ikke vil forsvare Økonomi- og Indenrigsministeriets analyse. Men ikke desto mindre mener han, at der ”er nogen i Danmark, der bevidst søger en afsondring fra resten af samfundet.”

Det må derfor være rimeligt at spørge Kaare Dybvad, om Danmark har grund til at forvente et så alvorligt problem med så mange borgeres identitet og værdigrundlag i bestemte almene boligområder, at det berettiger til nedrivning af gode almene boliger? Og om udskiftning af almene boliglejere med private boligejere er en løsning på eventuelle ’problemer’ med tilbageværende lejere?

Det mildt sagt tyndbenede forsøg på at påvise problemer i forhold til et uklart parallelsamfundsbegreb må berettige til at spørge politikere i regeringen og Folketinget, hvad det egentligt er for problemer i virkelighedens verden, der kan begrunde bolignedrivninger og tilfældige tvangsflytninger?

Boligsocialt arbejde i de store almene boligområder fra 1960’erne har givet resultater og opnået anerkendelser. Måske ikke i forhold til et tåget parallelsamfundsbegreb, men i forhold til velfærdsudfordringer, som netop 1960’ernes store almene boligbyggerier har været i stand til ikke blot bolig- og sundhedsmæssigt at bidrage til løsning af, men også evnet at bearbejde socialt.

Et nyt folketing og en ny regering med erklæret velfærdspolitisk forståelse må forventes parat til at følge op på den velfærdspolitik, som skabte 1960’ernes store almene boligbyggerier. I stedet for at omdefinere velfærdsopgaver til behov for konform ensretning. Eller hvad?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Garden på den kommunale finanslov

Der er jo ikke ligefrem, fordi pengene hænger på træerne, når det gælder økonomien i Vejen Kommune. I torsdagsavisen bragte vi her i avisen historien om, at Vejen Garden kan se frem til et tilskud på 75.000 kroner. Det blev politisk bestemt på det seneste møde i Udvalget for sundhed, kultur og fritid. Næppe var avisen på gaden denne grå og triste torsdagsmorgen, før en læser var i røret for at gøre opmærksom, at vi ikke skal længere tilbage end ved budgetvedtagelsen i november, da Vejen Byråd godkendte et budget med nedskæringer på ældreområdet. Hvordan kunne det så være rimeligt at bevilge penge til noget, der ikke ligefrem er velfærd? Holdningen fra vedkommende læser er taget til efterretning, og den pågældende blev også opfordret til et debatindlæg. Men der blev takket nej. Det var alene holdningen, der skulle afleveres. Der kan sagtens være dem, som ser en sådan bevilling i et kritisk lys, når politikerne i forbindelse med budgettet vedtager nedskæringer på eksempelvis ældreområdet. Ikke desto mindre så er holdningen herfra entydig; Det er altså at blande æbler og pærer. Det ville være alt for let – og også forkert – at sige nej til et kulturelt fyrtårn, som Vejen Garden vitterlig er, fordi der nu engang er foretaget nedskæringer på andre områder. Gardens præstationer i ind- og udland er indiskutable – og har været det i en endog ganske lang årrække. Vejen Gardens talentfulde unge og erfarne kræfter har adskillige gange været på podiet rundt omkring, og alene de mange danske mesterskaber, som er hentet hjem, vækker begejstring. Der skal for mange såmænd ikke mere til, end at garden trækker op ved et arrangement, før stoltheden melder sig. Det er ikke kun herhjemme, at Vejen Garden nyder respekt. Det gør garden også i udlandet, og forude venter eksempelvis deltagelse ved Berlin Tattoo senere i år samt EM i Rastede i 2021 og medvirken i Bremen Tattoo ligeledes i 2021. Garden er med til at sætte Vejen på kortet – også internationalt. Det hører ligeledes med, at Vejen Garden langt fra kun er de talentfulde drenge og mænd, som udgør fællesskabet. Bag garden er der et effektivt og travlt bagland, som med en stor frivillig indsats arbejder på at skabe de bedst mulige betingelser og rammer for, at garderne kan udfolde deres talenter. At der skal bruges penge på professionelle instruktører viser blot, at Vejen Garden er kommet op i en liga, hvor det koster at være med. Derfor er der ikke noget at indvende imod, at garden er kommet på den kommunale finanslov. GOD SØNDAG

Annonce