Annonce
Varde

Nedrivning af brugs: Borgmesteren er glad på sin hjembys vegne

Borgmester Erik Buhl bor selv i Skovlund. Han er på sin bys vegne meget glad for, at den gamle brugs nu skal rives ned. Arkivfoto: Chresten Bergh
Erik Buhl (V) er borgmester i Varde Kommune, men han er også borger i Skovlund, hvor han har boet hele sit liv. Han er, ligesom resten af byen, glad for, at den gamle brugs endelig skal rives ned.

Skovlund: - Jeg er rigtig glad på Skovlunds vegne. Den gamle brugs har skæmmet byen i mange år, siger Erik Buhl (V), borgmester i Varde Kommune. Som borger i Skovlund gennem mange år, glæder han sig over udsigten til, at bygningen skal fjernes fra bybilledet. - Byen kommer til at fremstå meget pænere, når den er væk, siger Erik Buhl.

Annonce

Stærk lokal DNA

Borgmesteren er ligesom Peter Breum meget imponeret over den store lokale opbakning til indsamlingen. Men han er ikke decideret overrasket. Han mener nemlig, at det ligger naturligt til folk i området at støtte den slags initiativer. - Det viser, at den stærke lokale DNA, som jeg har kendt hele livet, stadig er i live, siger Erik Buhl. Han forklarer, at det store initiativ fra Skovlunds borgere også er en af de største årsager til, at kommunen går ind og hjælper med at rive bygningen ned. - Kommunen går netop ind og støtter projektet, fordi det lokale initiativ blandt Skovlunds borgere har været så stærkt, siger borgmesteren.

Helt op til borgerne

Selvom Erik Buhl er vant til at bestemme, så har han ikke en holdning til, hvad der skal være i stedet for den gamle brugs. Det lader han være fuldstændig op til Skovlunds borgere. - Det er borgernes fortjeneste, at bygningen endelig skal væk, så det skal være helt op til dem, hvad der kommer bagefter, siger Erik Buhl.

Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Mange ældre er ludfattige

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce