Annonce
Varde

Nedrivning af brugs: Borgmesteren er glad på sin hjembys vegne

Borgmester Erik Buhl bor selv i Skovlund. Han er på sin bys vegne meget glad for, at den gamle brugs nu skal rives ned. Arkivfoto: Chresten Bergh
Erik Buhl (V) er borgmester i Varde Kommune, men han er også borger i Skovlund, hvor han har boet hele sit liv. Han er, ligesom resten af byen, glad for, at den gamle brugs endelig skal rives ned.

Skovlund: - Jeg er rigtig glad på Skovlunds vegne. Den gamle brugs har skæmmet byen i mange år, siger Erik Buhl (V), borgmester i Varde Kommune. Som borger i Skovlund gennem mange år, glæder han sig over udsigten til, at bygningen skal fjernes fra bybilledet. - Byen kommer til at fremstå meget pænere, når den er væk, siger Erik Buhl.

Annonce

Stærk lokal DNA

Borgmesteren er ligesom Peter Breum meget imponeret over den store lokale opbakning til indsamlingen. Men han er ikke decideret overrasket. Han mener nemlig, at det ligger naturligt til folk i området at støtte den slags initiativer. - Det viser, at den stærke lokale DNA, som jeg har kendt hele livet, stadig er i live, siger Erik Buhl. Han forklarer, at det store initiativ fra Skovlunds borgere også er en af de største årsager til, at kommunen går ind og hjælper med at rive bygningen ned. - Kommunen går netop ind og støtter projektet, fordi det lokale initiativ blandt Skovlunds borgere har været så stærkt, siger borgmesteren.

Helt op til borgerne

Selvom Erik Buhl er vant til at bestemme, så har han ikke en holdning til, hvad der skal være i stedet for den gamle brugs. Det lader han være fuldstændig op til Skovlunds borgere. - Det er borgernes fortjeneste, at bygningen endelig skal væk, så det skal være helt op til dem, hvad der kommer bagefter, siger Erik Buhl.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce