Annonce
forside

Nedskæring af hegn langs Stubbæk Stenbro

Læserbrev: På dagens spadseretur fik jeg én af mine fæleste oplevelser.

Langs Stubbæk Stenbro har der indtil i dag stået et smukt og naturligt varieret hegn på begge sider. Stubbæk Stenbro er en lille og idyllisk bivej med let trafik af både biler og bløde trafikanter.

Her trivedes et livligt varieret liv af både fugle og insekter, der har kunne boltre sig blandt gamle og store træer som bøg, ask m.fl. suppleret med forskellige tjørn, hyld, slåen og mange andre arter.

Hvad ser man nu!

Store maskiner har skåret al beplantning ned til ca. ½ meters højde uden hensyntagen til andet end effektivitet.

Jeg synes det er ren vandalisme!

Jeg henvender mig for at klage over den fuldkomne foragt for lokal natur som arbejdet er udtryk for, og forventer en tilbagemelding med en faglig begrundelse for kommunens adfærd.

I min verden har denne aktivitet intet med vedligeholdelse af hegn at gøre. Set i et lidt større perspektiv er det vel næppe i nogens interesse at fjerne en velfungerende bevoksning, der tilmed bidrager til en fornuftig klimabalance.

Vi er dybt frustrere over at have mistet et så smukt bynært naturelement.

I håbet om et seriøst svar

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce