Annonce
Læserbrev

Nedskæring ved private pasningsordninger

Læserbrev: Kolding Kommune skærer først i åbningstiderne for offentlige institutioner, nu skærer de 30 % af tilskuddet som et straks indgreb ved de private børnepassere. Dette er et angreb på de selvstændige private børnepassere, der hver dag ligger deres hjem, tid og passion i at passe vores børn. Kommunen betaler i forvejen ikke for at disse selvstændige børnepassere tager kurser, eller gæstedagpleje under ferie eller sygdom. Administrationsmæssigt er det derfor det billigste alternativ for kommunen.

For forældrene kunne dette være alternativet til de dårligere kommunale åbningstider, men som nu vil blive betragteligt dyrere for forældrene. De private børnepassere ønsker formentlig ikke at have en kæmpe lønnedgang, men for at forblive konkurrencedygtige kan de heller ikke bare smide de 30 % over på forældrene. Så hvor stor lønnedgangen reelt bliver er svær at sige. Men taberne er i sidste ende både den private børnepasser og forældrene.

Hvilke andre erhverv vil finde sig i en 30 %-reduktion i løn?

Hvilke andre erhverv vil finde sig i en straks reduktion? Det er ikke noget, der sker om et år eller som disse selvstændige private børnepassere kan nå at forberede sig på. Det er sket, og det er sket nu.

Jeg har personligt et af de 300 børn, der i dag bliver passet privat. Ikke på grund af prisen, ikke på grund af de kommunale rammer, men på grund af den private dagplejer er passioneret, kærlig og god for min dreng.

Annonce
Casper Ørndrup Wulff. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Garden på den kommunale finanslov

Der er jo ikke ligefrem, fordi pengene hænger på træerne, når det gælder økonomien i Vejen Kommune. I torsdagsavisen bragte vi her i avisen historien om, at Vejen Garden kan se frem til et tilskud på 75.000 kroner. Det blev politisk bestemt på det seneste møde i Udvalget for sundhed, kultur og fritid. Næppe var avisen på gaden denne grå og triste torsdagsmorgen, før en læser var i røret for at gøre opmærksom, at vi ikke skal længere tilbage end ved budgetvedtagelsen i november, da Vejen Byråd godkendte et budget med nedskæringer på ældreområdet. Hvordan kunne det så være rimeligt at bevilge penge til noget, der ikke ligefrem er velfærd? Holdningen fra vedkommende læser er taget til efterretning, og den pågældende blev også opfordret til et debatindlæg. Men der blev takket nej. Det var alene holdningen, der skulle afleveres. Der kan sagtens være dem, som ser en sådan bevilling i et kritisk lys, når politikerne i forbindelse med budgettet vedtager nedskæringer på eksempelvis ældreområdet. Ikke desto mindre så er holdningen herfra entydig; Det er altså at blande æbler og pærer. Det ville være alt for let – og også forkert – at sige nej til et kulturelt fyrtårn, som Vejen Garden vitterlig er, fordi der nu engang er foretaget nedskæringer på andre områder. Gardens præstationer i ind- og udland er indiskutable – og har været det i en endog ganske lang årrække. Vejen Gardens talentfulde unge og erfarne kræfter har adskillige gange været på podiet rundt omkring, og alene de mange danske mesterskaber, som er hentet hjem, vækker begejstring. Der skal for mange såmænd ikke mere til, end at garden trækker op ved et arrangement, før stoltheden melder sig. Det er ikke kun herhjemme, at Vejen Garden nyder respekt. Det gør garden også i udlandet, og forude venter eksempelvis deltagelse ved Berlin Tattoo senere i år samt EM i Rastede i 2021 og medvirken i Bremen Tattoo ligeledes i 2021. Garden er med til at sætte Vejen på kortet – også internationalt. Det hører ligeledes med, at Vejen Garden langt fra kun er de talentfulde drenge og mænd, som udgør fællesskabet. Bag garden er der et effektivt og travlt bagland, som med en stor frivillig indsats arbejder på at skabe de bedst mulige betingelser og rammer for, at garderne kan udfolde deres talenter. At der skal bruges penge på professionelle instruktører viser blot, at Vejen Garden er kommet op i en liga, hvor det koster at være med. Derfor er der ikke noget at indvende imod, at garden er kommet på den kommunale finanslov. GOD SØNDAG

Annonce