Annonce
Tønder

Tønder Festival aflyser i år - men der er en plan B

Heller ikke i år bliver der fest og samvær på festivalpladsen i Tønder. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Heller ikke i år bliver der festival, som vi kender det på festivalpladsen i Tønder. Tirsdag eftermiddag besluttede festivalen at aflyse årets festival. Nu venter en række koncerter i Schweizerhalle som plaster på såret.

Tønder: Der bliver heller ingen Tønder Festival anno 2021.

Det står klar efter at folkene bag festivalen sent tirsdag eftermiddag holdt et hasteindkaldt møde. Det betyder, at corona-pandemien endnu en gang spænder ben for levende musik, fadbamser og socialt samvær på festivalpladsen i Tønder sidste weekend i august.

Aflysningen er den direkte konsekvens af, at et flertal i Folketinget sent mandag nat fandt frem til de regler og restriktioner, der kommer til at gælde for landets festivaler i år. Regler og restriktioner, der allerede fra morgenstunden fik stribevis af store og små festivaler, dyrskuer, byfester og lignende til at aflyse.

Annonce

Tønder Festivals kunstneriske leder, Maria Theessink, er naturligvis ærgerlig over aflysningen:

- Vi havde selvfølgelig håbet til det sidste, men vi har et stykke tid kunnet se, at det ville blive vanskeligt. Det er et chok, men det er også rart nu endelig at få en klar udmelding omkring det, lyder det fra Maria Theessink.

En underskudsforretning

Der er blevet regnet godt og grundigt på forskellige muligheder for at kunne holde festivalen på trods af restriktioner. Men det er en umulig opgave at få økonomien til at hænge sammen.

- Det ville blive en voldsom underskudsforretning. Vi har regnet os frem til, at alene værnemidler ville løbe op i en ekstra regning på 1,2 millioner kroner. Så det er selvfølgelig uholdbart. Men derudover ønsker vi også at give vores gæster en kvalitetsoplevelse, og det mener vi ikke, det bliver på de vilkår, der nu er meldt ud, konstaterer Maria Theessink.


Vi har regnet os frem til, at alene værnemidler ville løbe op i en ekstra regning på 1,2 millioner kroner. Så det er selvfølgelig uholdbart. Men derudover ønsker vi også at give vores gæster en kvalitetsoplevelse, og det mener vi ikke, det bliver på de vilkår, der nu er meldt ud

Maria Theessink, kunstnerisk leder af Tønder Festival


Annonce

Nyt koncept

Mens folkene bag Tønder Festival i efterhånden mange måneder har ventet på retningslinjer for den kommende, og nu altså aflyste, festival, har de arbejdet med alternativer, og er derfor nu også klar med en plan b.

Planen går ud på, at i stedet for den kendte festival, holdes der en række koncerter i Kulturhuset Schweizerhalle i perioden 17. til 29. august. Dermed håber festivalen, at den berømte "circle" stadig vil forblive intakt og "unbroken". Meningen er, at der skal blive en lille smag af festival.

- Vi satser og håber på, at vi kan præsentere nogle navne, som dem, man normalt kan opleve på Tønder Festival, og vi satser og håber også på, at vi kan præsentere nogle navne fra udlandet ved nogle af koncerterne, siger Maria Theessink videre.

Hun kan dog ikke løfte sløret for nogle konkrete bands eller navne endnu.

- Der er ikke noget, der er hugget i sten endnu, men så snart vi ved noget konkret, så melder vi det ud.

Annonce

Revanche næste år

Man vil kunne købe billetter til koncerterne enkeltvis, og koncerterne skal hjælpe til at generere økonomi til, at Tønder Festival kan finde sted næste år. Og der bliver en festival næste år, lover Maria Theessink.

- Det kommer til at ske. Vi er stålsatte på, at festivalen selvfølgelig kommer til næste år, siger Maria Theessink.

Alle der har købt billet til festivalen i 2021, kan få overført den til 2022. Ønsker du ikke at overføre din billet, kan du få pengene tilbage. Det samme gælder for camping.

Regler for festivaler og større forsamlinger

Udendørs festivaler kan fra 1. august afvikles med 5.000 personer med sektioner på 500 mennesker.

Dog kan den grænse hæves til 10.000 personer "når det vurderes sundhedsmæssigt forsvarligt."


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Team Esbjerg For abonnenter

Så længe må Team Esbjerg undvære sin største stjerne: Status på Estavana Polmans knæskade

Annonce