Annonce
Sønderborg

Nedtur er slut: Boligsalget går frem på Nordals

Ejendomsmægler Ole Bredgaard glæder sig over, at boligsalget på Nordals er i fremgang efter mange drøje år. Foto: Timo Battefeld
Efter en række rigtig drøje år går det meget bedre med boligmarkedet på Nordals. Ejendomsmægler forventer endnu bedre tider.

Guderup: Ejendomsmægler Ole Bredgaard er kendt som en smilende mand. Alligevel har humøret fået endnu et nøk opad. For efter flere svære år er boligmarkedet på hjemmebanen Nordals nu i klar bedring.

- Det seneste år tid har jeg virkelig mærket, der sker noget. Det ser virkelig positivt ud efterhånden, siger Ole Bredgaard, der blev indehaver af Nybolig i Guderup i 2011, da finanskrisen for alvor ramte boligmarkedet og fik salget næsten til at gå i stå.

Mens det meste af Sønderborg Kommune forlængst er i bedring, har det taget længere tid på Nordals. I 2016 var der 106 bolighandler, men det er nu vokset til 148 sidste år, viser tal fra Boliga.

- Der kommet en mere positiv holdning til Nordals, som giver flere købere udefra. Køberne får meget mere for pengene her end for eksempel i Sønderborg, men man flytter ikke kun til et sted, fordi der er billigt. Det skal være andet at byde på. Det synes jeg også, vi har her på Nordals, forklarer Ole Bredgaard og nævner natur, indkøb, job og skoler.

Annonce

Boligsalget i hele kommunen

Få her et overblik over, hvordan det i 2019 er gået for boligsalget i hele kommunen. Tallet dækker over salg af huse, rækkehuse, lejligheder, sommer- og fritidshuse samt landejendomme. I parentes er solgte boliger i 2018 og 2017:

Sønderborg: 348 (413/369)

Nordborg: 148 (139/138)

Augustenborg: 60 (81/84)

Sydals: 167 (163/177)

Gråsten: 97 (128/106)

Broager: 87 (69/85)

Egernsund: 33 (24/32)

Kilde: Boliga 27/1-2020

Banker medskyldig i nedtur

Massefyringer på Danfoss og Linak plus anden negativ omtale af Nordals var medvirkende til, at priserne raslede ned for små ti år siden, samt boligerne tog længere og længere tid at sælge. Medvirkende til nedgangen var ifølge Ole Bredgaard også, at bankerne ikke ville låne penge eller satte ekstraordinære høje krav til de mennesker, der ville bosætte sig på Nordals.

Han oplevede blandt andet, at et par fik nej af deres bank til at købe et 700.000 kroners hus på Nordals. Kort efter hørte ejendomsmægleren, at selv samme par havde fået grønt lys til at bruge to millioner kroner på købet af et hus i Sønderborg. Det forargede Ole Bredgaard så meget, at kontaktede deres bank for et svar, som han dog aldrig fik.

- Det var ikke retfærdigt, at Nordals skulle straffes så hårdt. Både købere og sælgere blev ofre. Nu oplever vi heldigvis ikke så ofte, at der sker. Flere og flere banker skeller ikke længere til postnummeret men derimod købernes reele økonomi, som det skal være.

Stor tro på fremtiden

Det er også tyskere, hollændere samt et enkelt norsk par, som Ole Bredgaard har solgt til det seneste år. Det er både dyrere og billigere boliger i både land og by. Det går også hurtigere at få solgt, ligesom der er tendens til svagt stigende boligpriser - for første gang i over ti år.

- Jeg ser meget positiv på fremtiden. Det kommer til at ske meget her på Nordals med det ny ferieresort, ligesom infrastrukturen får et løft. Det tegner godt for hele Als. Alle vil blive positivt påvirket, siger Ole Bredgaard.

Han tror på, at ferieresortet vil give mere omsætning i butikkerne og endnu mere gang i boligmarkedet allerede på kort sigt. Han eksempelvis netop solgt en bolig til en fynbo, som skal være med til at bygge ferieresortet.

- Jeg tror også, at priserne vil stige, men hvornår det for alvor vil ske, er svært at sige, kom det fra den smilende ejendomsmægler.

Bolighandler dækker over salg af huse, rækkehuse, lejligheder, sommer- og fritidshuse samt landejendomme.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce