Annonce
Sønderjyske HH

Negativ forvandling: SønderjyskE-træner kan ikke genkende sit hold

Kasper Christensen og SønderjyskE får vanskeligt ved at nå slutspillet efter fredagens hjemmenederlag mod Lemvig-Thyborøn. Foto: Ole Nielsen.
Kasper Christensen får næppe nogen munter weekend. Efter kæmpenederlaget hjemme mod Lemvig-Thyborøn vil SønderjyskE-træneren bruge fridagene på at fundere over, hvad der er sket med SønderjyskE, og hvordan holdet skal rejse sig igen.

SØNDERJYSKE: En elendig indsats. Og helt uforklarlig.

Sådan var konklusionen efter nederlaget på 18-26 hjemme mod Lemvig-Thyborøn, der kan være med til at slukke slutspilsdrømmen for SønderjyskE.

- Helt grundlæggende, så leverer vi bare ikke til slutspillet. Den er ikke længere, sagde træner Kasper Christensen efter kampen.

- Jeg betvivler ikke vores engagement. Dem, der tror, vi ikke vil, tager fejl. Men vi leverer ikke til slutspillet. Lige nu er vi dér, hvor vi skal have samlet så grusomt op på det, vi leverer. Tabellen er ligegyldig. Vi skal præstere til, at vi kan vinde nogle kampe, konstaterede træneren.

- Hvad der er sket siden en flot kamp i Aalborg og en hel vild kamp hjemme mod Århus og så til tre ikke gode præstationer efterfølgende, det er et mysterium for mig lige nu, som vi skal have løst, erkendte han.

Annonce

Træneren er rystet

I fredagens kamp ramlede alt fra begyndelsen. Nok har Lemvig en dygtig målmand i skikkelse af Ronnie Nicolaisen, men han er ikke så eminent, at han burde kunne holde sit mål rent i mere end 10 minutter i Skansen.

- Vi var bagud 6-0, og der havde vi været fri med målmanden tre gange. Det kan være, starten i virkeligheden var til 2-2. Jeg kan bare konstatere, at vi brænder en dobbeltchance i første angreb, og vi brænder lige bagefter igen. Og et straffekast. Der er mange ting. Og lige pludselig er vi bagud 6-0, og så bliver det en lang kamp mod det måske bedste hold i ligaen at komme bagud mod, sagde Kasper Christensen.

- Jeg har det meget skidt. Jeg er meget ked af det, vi har været igennem, og jeg er også en lille smule rystet. Hvad vi lige skal gøre og gribe i, skal jeg bruge weekenden til at tænke over, for jeg kan ikke genkende mit hold ud fra de præstationer, vi tidligere har leveret, sagde Christensen, som ikke oplever problemerne i det daglige arbejde.

- Til træning er der skrald på og mange gode præstationer, men vi er meget, meget langt fra at levere det, vi skal.

SønderjyskE mangler at spille hjemme mod Fredericia og Ribe-Esbjerg og ude mod TTH Holstebro og Mors-Thy. Det vil formentlig kræve mindst tre sejre at komme i slutspillet.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Annonce