Annonce
Tønder

Nej tak: Borgere protesterer mod skov på flad mark

Det er i dette flade landskab syd for Skærbæk, der er gammel strandegn, at en lokal lodsejer vil plante 20 hektar skov. Det har et flertal i teknik- og miljøudvalget nu nedlagt forbud i mod. Foto: Uwe Iwersen
Beboere i den sydlige del af Skærbæk takker eftertrykkeligt nej til skovrejsning, der vil ødelægge landskabet og deres udsyn. Protesterne er blevet hørt.
Annonce

SKÆRBÆK:  Planerne om at plante en 20 hektar stor skov syd for Gejsingvej falder ikke i god jord hos de nærmeste naboer.

- Vi er godt klar over, at Tønder Kommune ikke kan forhindre skovrejsningen af hensyn til vores udsigt, men vi mener, der er mange andre gode grunde, skriver Bjarne Christensen, Skærbæk, på vegne af en række beboere på Gesingvej og Toftlund, i en henvendelse til Tønder Kommune.

Den er til gengæld faldet i god jord.


Det er forvaltningens vurdering, at en skovrejsning det pågældende sted med tiden vil gøre, at de landskabelige træk, herunder det flade landskab - karakteriseret som Marsklandskab - forsvinder.

Uddrag af teknisk forvaltnings sagsfremstilling


I hvert fald har et flertal i teknik- og miljøudvalget netop besluttet at sætte en foreløbig stopper for skovrejsningsprojektet. Ifølge formanden, Bo Jessen (Tønder Listen) bliver det midlertidige forbud fulgt op af udarbejdelse af en lokalplan, der nøje beskriver, hvad der fremadrettet kan tillades i området.

- Situationen er, at en lodsejer vil rejse en skov, som flere lokale er kede af. Lokalplanen skal være klar inden for et år, og der vil være en høringsfase, lyder det fra formanden.

Annonce

Fladt og unikt

Når de nærmeste naboer protesterer mod en kommende skov, skyldes det ifølge deres henvendelse til kommunen, at området syd for Skærbæk er en gammel strandeng, der både er fladt og unikt. En skov vil ødelægge det karakteristiske landskab og virke forstyrrende på et særligt fugleliv, der blandt andet omfatter den sjældne hedehøg. Og så peger borgerne ikke mindst på, at Tønder Kommune i kommunalplanen for Skærbæk selv peger på, at der bør udvises tilbageholdende når det gælder skovrejsning:

- Landområderne i Vadehavet og marsken er helt unikke landskaber med en enestående natur og karakter. Skovrejsning kan tilsløre værdifulde træk i landskabet. Derfor ønsker Tønder Kommune ikke, at der bliver rejst skov i disse områder, fremgår af planen.

Borgernes modstand mod skoven bakkes også op af teknisk forvaltning.

Det blåviolette område syd for Gesingvej og mellem Randerupvej og hovedvej 11 er det område, der efter en opfordring fra de lokale skal udlægges som skovfri areal. Midt i området har en lokal lodsejer ellers planer om at rejse 20 hektar skov. Det er der nu sat en foreløbig stopper for. Kort: Tønder Kommune

- Det er forvaltningens vurdering, at en skovrejsning det pågældende sted med tiden vil gøre, at de landskabelige træk, herunder det flade landskab - karakteriseret som Marsklandskab - forsvinder. Når skoven er groet op vil udsyn mod syd være spærret af skov, ligesom også indblikket til byen syd fra vil blive fjernet til større dele af byen, samtidig vil udsyn fra Hovedvej 11 mod det flade marsklandskab helt mod vest blive afskærmet, fremgår af sagsfremstillingen, som et flertal i udvalget altså bakker op omkring.

Eneste undtagelse er udvalgsmedlem Harry Sørensen, Løgumkloster, der netop er skiftet fra Dansk Folkeparti til De Konservative.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Tønder

Tyve stak af med skilt i Sæd

Annonce