Annonce
Billund

Nej tak til loft på gymnasierejser: - Man kommer ikke ret langt ned i Tyskland for 3000 kroner

Fingrene væk fra vores studierejser, lyder det fra både Gitte Vest Barkholt, rektor på Grindsted Gymnasium & HF, og Jesper Dahlmann, direktør på Erhvervsgymnasiet Grindsted, til undervisningsministeren, der vil have et loft på 3000 kroner på studierejser. Collage.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at gymnasiernes studieture maksimalt må koste den enkelte elev 3000 kroner. Det er en ommer, lyder det fra begge gymnasier i Grindsted.

Grindsted: Ingen af gymnasierne i Grindsted har erfaring med, at elever melder fra til studieture, fordi de ikke har råd. Og er nogen i økonomisk bekneb, så finder man ud af det.

Derfor er både Jesper Dahlmann, direktør på Erhvervsgymnasiet og Gitte Vest Barkholt, rektor på Grindsted Gymnasium & HF, kritiske over for undervisningsministerens seneste udmelding om studieture på gymnasierne. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at studieturen max må koste den enkelte elev 3000 kroner, for ingen skal forhindres i at komme med til Rom, Barcelona eller London, fordi det er for dyrt.

Men det er der heller ikke nogen, der bliver, lyder det fra begge Grindsted-gymnasier.

- Er der økonomiske problemer, så løser vi det, giver et tilskud eller giver eleven et legat, siger Jesper Dahlmann.

På det almene gymnasium er der en fond, elever kan søge, hvis de har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

- Vi har en skolefond, hvor man kan låne penge, men det er meget sjældent, at nogen benytter sig af den mulighed, siger Gitte Vest Barkholt, som derfor heller ikke har erfaring med, at nogen vælger rejserne fra på grund af økonomi.

Annonce
Man kommer ikke ret langt ned i Tyskland for 3000 kroner.

Jesper Dahlmann, erhvervsgymnasiet

3000 kroner er for lidt

På Grindsted Gymnasium & HF er grænsen for studierejser lige blevet hævet til 4500 kroner per elev. Tidligere var den 4200 kroner. På Erhvervsgymnasiet er grænsen 4000 kroner, bortset fra på den internationale linje. Her løber den samlede rejseudgift op i omkring 30.000 kroner, og det ved eleverne, når de vælger netop den linje.

- Hvis ministerens forslag bliver gennemført, er det rigtig træls, for vi sender alle vores elever på de gymnasielle linjer ud at rejse. Især handelsgymnasiet vil blive ramt, for her har vi bygget vores internationale linje op over år, fordi vi gerne vil uddanne unge med et globalt udsyn, siger Jesper Dahlmann.

Gitte Vest Barkholt ser frem til, at Danske Gymnasier snart skal mødes med ministeren for at høre, hvor tallet "3000 kroner" kommer fra. Det er efter rektors mening alt for lidt. Jesper Dahlmann er enig:

- Man kommer altså ikke ret langt ned i Tyskland for 3000 kroner.

De fleste har en grænse på 4.500 kroner

De fleste gymnasier har en grænse for egenbetalingen på studieture på 4.500 kroner - som Grindsted Gymnasium & HF. Det viser en undersøgelse, som interesseorganisationen Danske Gymnasier har foretaget.

På Erhvervsgymnasiet Grindsted er grænsen 4.000 kroner, bortset fra på den internationale linje. Her skal eleverne op med 30.000 kroner for de rejser, de kommer på i alle tre studieår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce