Annonce
forside

Nekrolog: Jens Christian Tidemann

Ole Tidemann, Mosevang 7, Lynge, skriver nekrolog over sin far Jens Christian Tidemann.

Jens Christian Tidemann, Ridder af Dannebrog, forhenværende postmester i Struer og Holstebro, døde den 2. februar på plejehjemmet Hedelund i Esbjerg, 89 år gammel. Som vognmandssøn fra Tjæreborg startede han i 1945 som elev i postvæsenet. Efter aftjening af egen værnepligt, blev han i 1949 udstationeret som postmester ved Den Danske Brigade i Tyskland med senere tjeneste hos den Danske Kommando i Itzehoe. Efter nogle år ved postvæsenet i Tarm og Esbjerg, flyttede Tidemann med hustru og tre børn til Lemvig, hvor han tiltrådte som postkontrollør i 1965. Han gik ind i kommunalpolitik med stiftelsen af Borgerlisten i Lemvig, hvor han ved kommunal valget i 1978 fik flest personlige stemmer. Efter pensionering fra postvæsenet i 1990 var han i en årrække formand for lokalforeningen i Holstebro i Kræftens Bekæmpelse, hvor han ydede en stor personlig indsats ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de årlige indsamlinger, ligesom han i Dansk Flygtningehjælp ved en stor personlig indsats gennem flere år sikrede flotte indsamlingsresultater. Efter pensioneringen forblev Tidemann i Holstebro, hvorfra det blev til mange rejser i såvel Sydamerika som Sydøstasien, ligesom Norge var et yndet rejsemål. Tidemann og hustru flyttede for 10 år siden tilbage til Esbjerg, hvor han nød bridgespil, haven og samvær med venner og familie, som han altid har udvist stor og ægte interesse for. Æret været hans minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Frivillige planter sponsorskov

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce