Annonce
forside

Nekrolog: Mogens Bodenhoff var hele livet aktiv i FDF

Mogens Bodenhoff.

Stenderup-Krogager: Mogens Bodenhoff, Storegade 18, Stenderup-Krogager, er død, 72 år.

Mogens Bodenhoff stammede fra København, hvor han blev udlært maskinarbejder og i en periode blandt andet for IBM.

I 1978 skiftede han imidlertid spor, da han og hustruen Bente sammen tog en voksenpædagogisk grunduddannelse og efterfølgende flyttede til Århus, hvor de var med til at starte Unge Hjems Efterskole.

I 1991 opstod muligheden for at blive forstander på Bieringhus Efterskole ved Esbjerg, og parret flyttede derfor mod vest. Her boede det indtil 2001, hvor Mogens Bodenhoff fik job som konsulent for Natteravnene. Herefter valgte parret at flytte til den nuværende adresse på Storegade i Stenderup-Krogager.

Mogens Bodenhoff har gennem hele sit liv været meget aktiv inden for FDF. Allerede som 11-årig i 1956 meldte han sig for første gang ind i FDF i København, og lige siden har han i et eller andet omfang været aktiv i bevægelsen.

I de seneste år har det primært været inden for FDF Historisk Samling, en slags museum beliggende på Sletten ved Himmelbjerget, at Mogens Bodenhoff har været aktiv. Her har han været en del af den gruppe, som har taget sig af de indleverede effekter og sørget for, at de blev registreret og korrekt opbevaret.

Også i den lokale afdeling af FDF nød man godt af Mogens Bodenhoffs aktive livsstil. Så sent som få dage før jul deltog han i den lokale kreds' juleafslutning, hvor han læste julehistorier op for kredsens medlemmer.

Mogens Bodenhoff har desuden været en aktiv del i Lions Billund-Grindsted. Blandt andet var han for en håndfuld år siden, da klubben arrangerede en stor og international ungdomslejr, formand for den styregruppe, som arrangerede lejren.

Mogens Bodenhoff fik for to år siden konstateret kræft, og det var denne sygdom, som endte med at være årsagen til hans død. Han var åndsfrisk til det sidste, og så sent som lillejuleaften formåede han at sidde og læse julehistorier for børnebørnene.

Mogens Bodenhoff efterlader sig hustruen Bente samt to børn, der er bosiddende i henholdsvis Esbjerg og Gørding, samt i alt tre børnebørn.

Bisættelsen finder sted lørdag den 13. januar klokken 13.00 fra Stenderup Kirke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce