Annonce
Udland

Nepalesisk klatrer er tre bjergtinder fra enestående rekord

Prakash Mathema/Ritzau Scanpix
Bjergbestiger indleder tredje og sidste etape i forsøg på at bestige de 14 højeste tinder på rekordtid.

Verdensrekorden for at bestige verdens 14 højeste bjergtinder lyder på næsten otte år.

Den nepalesiske bjergbestiger Nirmal Purja, der har været elitesoldat i det britiske militær, forsøger at gøre det på bare syv måneder.

Indtil videre er han noteret for at komme til tops på 11 af de højeste tinder siden april. Mandag gjorde han sig klar til at nå de tre resterende toppe, da han ankom til en basecamp på bjerget Cho Oyu i Himalaya.

Bjerget, der ligger i samme område som Mount Everest, rager 8201 meter op over havets overflade og er verdens sjettehøjeste.

- Det her drejer sig ikke om mig. Det er for at vise, hvad den menneskelige krop kan klare, siger den 36-årige Purja via telefon til nyhedsbureauet AFP fra Cho Oyu.

Den erfarne bjergbestiger indledte sit rekordforsøg i april med det 8091 meter høje Annapurna. Efter bare en måned kunne han tikke seks toppe af, deriblandt Mount Everest, verdens højeste bjerg.

En måned senere tog han til Pakistan, hvor han fuldførte anden etape af sin mission ved at klatre op til toppen af fem bjerge. Deriblandt K2, der er det næsthøjeste i verden.

På sin vej til at indskrive sig i bjergbestigningens historie har han sat flere rekorder i at nå hurtigst til tops.

Blandt andet har han nået toppene af Everest, Lhotse og Mount Makalu i rekordtiden 48 timer.

Purja kom også i overskrifterne, da han på "mirakuløs" vis reddede en malaysisk bjergbestiger fra at omkomme i over 7000 meters højde på Mount Annapurna.

Før han indledte sin mission i foråret, fik han en tatovering på sin ryg af de 14 bjerge, alle over 8000 meter, som står på hans liste.

Nu mangler han tre tinder for at slå den eksisterende rekord med adskillige år.

Eneste problem er, at Kinas regering har besluttet at lukke klatresæsonen på bjerget Shisapangma, som med 8013 meter er nummer 14 og sidst på listen.

Men der arbejdes på at søge en særlig tilladelse til Nirmal Purja, så han kan fuldføre sin enestående bedrift.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce