Annonce
Indland

Dankort og MobilePay kører igen efter nedbrud hos Nets

Betalingsappen MobilePay var fredag eftermiddag ude af drift, efter at Nets' - der administrerer betalingskortsystemer i Danmark - systemer er gået ned. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tjenesterne betalingskort og MobilePay fungerer igen normalt, efter at Nets var nede fredag eftermiddag.

Både betalingskort og MobilePay er igen oppe at køre fredag aften omkring klokken 18. Det sker efter et teknisk nedbrud hos Nets tidligere på eftermiddagen.

Det oplyser Nets.

- Driftsproblem skulle nu være løst siden omkring klokken 17, og vi arbejder nu på at behandle alle indkomne transaktioner.

Annonce

- Vi beklager alle de gener, det har skabt for vores kunder og alle kortholdere en travl fredag eftermiddag, skriver Nets på Twitter.

Nedbruddet stod på i et par timer. Det ramte ikke alle terminaler, men ramte dog over hele landet.

Det er uvist, hvad der fik de to tjenester til bryde sammen. Også Nets' hjemmeside gik ned.

Nets står for de systemer, der gør, at man kan benytte eksempelvis dankort, når man betaler for sine varer i butikker.

Nedbruddet har også skabt problemer på Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Her holder biler i kø, fordi der er udfordringer med at betale for overkørsel. Det skriver Sund & Bælt på Twitter.

- Der er i øjeblikket forlænget ekspeditionstid i betalingsanlæggets kortbaner grundet Nets' nedbrud. Forvent kø i kortbanerne, skriver Sund & Bælt.

MobilePay er også delvist afhængig af, at systemerne virker, fordi appen bruger betalingskort til at overføre penge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Sønderborg

Kongeskibet satte et kulinarisk punktum for 101 års genforening

Sport

En ærlig Kasper Hjulmand: Vi skulle aldrig være gået på banen igen med chokerede spillere

Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Sønderborg

Gense videoen: Dronningen holder reception på Kongeskibet i Sønderborg

Annonce