Annonce
Varde

Nets: Vi kan ikke ændre prisen - den er lovbestemt

- Nets kan ikke ændre prisen på Dankort. Prisen er fastsat politisk i loven, siger Povl Damstedt Rasmussen, Nets. PR-foto: Søren Weseltroft

Varde: Povl Damstedt Rasmussen, pressemanager i Nets, beklager, at Hansens Bageri har oplevelsen af, at Nets lader priserne på Dankort eksplodere. Han forklarer, at Nets administrerer Dankortet, men ikke prisen på betalingsmidlet:

- Præmissen for artiklen er, at Nets har hævet priserne på Dankort markant, men Nets kan ikke ændre prisen på Dankort. Prisen er fastsat politisk i loven, siger han og fortsætter:

- Det er en lille smule komplekst, men selve Dankort-systemet har omkostninger til drift, vedligehold og udvikling, som Nets og bankerne får dækket af landets forretninger, der tager imod Dankort. I år 2010 dækkede bankerne halvdelen af disse omkostninger, mens detailbranchen dækkede den anden halvdel. I dag dækker detailbranchen alle omkostningerne til Dankort-systemet, og derved kan butikker have oplevet en prisstigning. Slutteligt spiller det selvfølgelig også ind, at hvis en butik vokser, så kan dens samlede omkostninger til Dankort-systemet også stige, men den gennemsnitlige transaktion vil typisk være billigere for butikken. Forskellen mellem to sammenlignelige abonnementer vil være 75 pct. siden 2010, ikke 260 pct.

I samme periode er der blevet færre butikker, og dermed er der færre til at dele de omkostninger, der er forbundet med systemet, oplyser Nets pressemanager.

- I perioden 2010 til 2018 har Nets og bankerne dog nedbragt omkostningerne til Dankort-systemet med over 20 procent, siger han.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager hvert andet år et studie af omkostningerne til Dankort-systemet i Danmark, og det er denne undersøgelse, som fastsætter prisen for Dankort-systemet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce