Annonce
Danmark

Netto-medarbejder i Viborg fandt skorpion mellem grøntsagerne

Søndag eftermiddag blev en sort skorpion på fire-fem centimeter fundet i grøntsagsafdelingen i Netto i Vesterbrogade. Arkivfoto.


Annonce

Viborg: Søndag eftermiddag fik en Netto-medarbejder i Viborg sig et kæmpe chok.

En ubuden og meget eksotisk gæst havde nemlig sneget sig ind over grænsen og op på butikkens grøntsagshylder.

Mellem selleri, salat og auberginer så medarbejderen en lille, sort skorpion i butikken i Vesterbrogade. Det oplyser lokalpolitiet til Viborg Stifts Folkeblad torsdag morgen.

Skorpionen, som var mellem fire og fem centimeter lang, fik sig efter kort tid en tur ned i et syltetøjsglas, hvorefter butikspersonalet kontaktede Dyrenes Beskyttelses vagtcentral.

- Det her er noget, der sker en gang imellem, og det ser ud til, at historien ender lykkeligt, siger politikommissær Jesper Brøndum fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ifølge ham skal den ubudne gæst nemlig ikke ende sit liv i syltetøjsglasset. Den må nu håbe på, at nogle venlige sjæle vil give den asyl, og politiet oplyser, at det meget vel kunne blive i en zoologisk have.

Skorpionen blev fundet søndag klokken 15, og politiet kan ikke oplyse, hvilke grøntsager den havde rejst til Danmark med, og hvorvidt den ønsker familiesammenføring.

Butikkens medarbejdere fik hurtigt gelejdet den lille, giftige gæst ned i et syltetøjsglas. Arkivfoto: Morten Dueholm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Ikke kun SF'ere ville have Søvndal på banen: Lokale socialdemokrater opfordrede ham også til at stille op

Annonce