Annonce
Sydjylland

New Bikeshop næsten tømt for cykler: Der kommer ikke flere før august

Det ser noget anderledes ud i butikken hos New Bikeshop i Kolding i dag. Der er stadig cykler i butikken, men der er kun enkelte modeller tilbage. Privatfoto.
Cykelhandler og cykelværksted New Bikeshop har næsten ikke flere cykler tilbage i butikken. Lukkede fabrikker gør, at der ikke kan komme nye varer ind.
Annonce

Cykler: Der har været utrolig travlt i butikken hos cykelhandleren New Bikeshop i det indre Kolding, siden statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede dele af samfundet ned på grund af coronavirus tilbage i marts.

- Vi har haft travlt under hele coronatiden, for når alt fitness har været lukket, har folk kun kunnet løbe eller cykle, og det er ikke alle, der har haft lyst til at løbe, så der er selvfølgelig rigtig mange, der har købt en cykel, siger Gert Nielsen, indehaver af New Bikeshop, der har haft så travlt, at butikken har søgt nye medarbejdere under coronakrisen.

Gert Nielsen estimerer, at salget er steget mellem 15 og 20 procent i de tre måneder, coronavirussen har stået på. Det er især elcykler og mountainbikes, der har været populære, og værkstedet har ligeledes haft rigeligt at se til.

Annonce

Ingen cykler tilbage

Salget er dog stagneret fra starten af juni, hvor det ellers plejer at eksplodere, i takt med at sommeren for alvor tager fat. Ifølge Gert Nielsen hænger det umiddelbart sammen med, at landet er ved at åbne op igen efter coronanedlukningen.

- Det er, som om, at efter statsministeren har åbnet op for landet igen, så er folk ikke helt så meget ude og købe cykler. Det kan også være, at folk lige skal trække vejret, før sommersalget begynder igen, siger Gert Nielsen.

Dertil er butikken udfordret ved, at der de seneste tre uger ikke har været mulighed for at købe nye cykler til butikken. Mountainbikes er nu helt væk hylderne, og det har især været de store mærker som Cube, Cannondale og Specialized, der har været efterspurgte.

I forhold til elcyklerne er alle de udenlandske modeller også helt væk. Der er kun få danske modeller tilbage.

- Leverandørerne har desværre ikke varer nok til os. Vi har stadigvæk rigeligt med hverdagscykler med syv indvendige gear, men af mountainbikes og elcykler - uanset om de koster 5000 eller 15000 kroner - har vi kun dem, der står i butikken i øjeblikket, siger Gert Nielsen.

Annonce

Ærgerligt

Manglen på cyklen i butikken i Kolding bunder i, at fabrikkerne, der producerer dele til leverandørene, har været lukket siden marts. Gert Nielsen har derfor allerede været nødt til at skuffe enkelte kunder, der har forsøgt at købe en elcykel eller mountainbike.

- Det er selvfølgelig møghamrende ærgerligt, men det er desværre det samme hos alle forhandlere, da vi stort set alle sammen køber hos de samme leverandører, siger Gert Nielsen.

- Men der er da cykler på vej. De kommer bare først i august eller deromkring, for der kan vi se, at flere af leverandørerne er begyndt at melde, at man kan købe igen, tilføjer han.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce