Annonce
Udland

New York identificerer 11. september-offer 18 år efter angreb

Spencer Platt/Ritzau Scanpix
Offeret er dødsoffer nummer 1643 efter angrebet i 2001. Over 1100 lig mangler stadig at blive identificeret.

Ved hjælp af dna-test har myndighederne i New York City identificeret endnu et dødsoffer for angrebet 11. september 2001.

Det er næsten 18 år siden, at flykaprere fløj to passagerfly ind i tvillingetårnene World Trade Center på Manhattan i den amerikanske storby.

Offeret, en mand hvis navn familien ikke ønsker offentliggjort, markerer dødsoffer nummer 1643 efter angrebet.

I alt blev 2753 personer meldt savnet, efter at tårnene kollapsede, og arbejdet med at identificere ofre er derfor stadig i gang.

Resterne af den nyligt identificerede mand blev fundet i 2013 nær en Deutsche Bank-bygning. Eksperter har identificeret ham ved at analysere et knoglefragment.

Det oplyser Aja Worthy-Davis, der er talskvinde for retsmedicinerens kontor i New York.

Manden er det senest identificerede dødsoffer efter angrebet siden juli 2018. Her blev en mand ved navn Scott Johnson identificeret ligeledes ud fra et knoglefragment.

Resterne af Scott Johnson, en analytiker ved banken Keefe, Bruyette & Woods, blev fundet ved Ground Zero.

Ground Zero er grunden, hvor World Trade Center tidligere stod.

11. september 2001 kaprede 19 islamister - 15 af dem saudiarabere - fire passagerfly i USA.

To af flyene torpederede World Trade Center i New York, et styrtede ned på en mark i Pennsylvania, og det sidste styrtede ned i USA's forsvarsministerium, Pentagon, i Washington D.C.

2753 mennesker blev dræbt i New York, 184 mennesker mistede livet i Pentagon, mens styrtet i Pennsylvania kostede 40 mennesker livet.

I alt blev 2977 mennesker fra 93 lande dræbt.

Desuden døde alle 19 islamister.

Det var det militante netværk al-Qaeda med Osama bin Laden i spidsen, der stod bag det koordinerede angreb.

Efter angrebet indledte USA og Storbritannien et angreb på Afghanistan for at fange bin Laden og knuse al-Qaeda. Taliban, der kontrollerede store dele af Afghanistan, havde forinden afvist at udlevere bin Laden.

2. maj 2011 dræbte amerikanske elitesoldater Osama bin Laden, der gemte sig i den pakistanske by Abbottabad.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce