Annonce
Udland

New Yorks politi undskylder for raid mod bøsser i 1969

Mike Segar/Reuters
Mange homoseksuelle gik til modangreb og banede vej for LBGT, da politi gik ind Stonewall Inn i 1969.

New York City's politikommissær har undskyldt for, at politiet i den amerikanske storby i 1969 gennemførte en hårdhændet lukning af værtshuset Stonewall Inn.

Aktionen skabte grunden for den moderne LGBT-bevægelse. New York City's politikommissær, James O'Neill, sagde i en erklæring torsdag, at New Yorks politi handlede forkert dengang i baren for homoseksuelle i Greenwich Village.

Han siger, at det var "diskrimination".

- Det vil jeg gerne undskylde for, siger O'Neill.

Undskyldningen kommer få uger før 50-årsdagen for politiaktionen og det oprør, som den førte til.

Da politiet gik ind i Stonewall Inn den 28. juni 1969 førte det til håndgemæng mellem politifolk og stedets gæster og ansatte.

Det var ikke første gang, at homoseksuelle havde udvist mod til at demonstrere eller slås med politiet, men episoden blev et vendepunkt, som førte til en bølge af aktivisme.

Mange af de homoseksuelle gik til modangreb, som om de pludselig reagerede på årtiers diskrimination, og en bølge af optøjer skyllede pludselig gennem New York.

Det førte til dannelsen af Gay Liberation Front, og de homoseksuelle begyndte der med at organisere sig som borgerrettighedsbevægelsen og Vietnam-demonstranterne.

O'Neill siger, at New Yorks politi som institution må tage ansvaret for, hvad der skete i Stonewall.

En talsmand for NYC Pride, James Fallarino, siger, at undskyldningen ikke kan rette op på årtiet med vold og diskrimination, men det at det er "en god begyndelse."

LGBT-personer kunne dengang anholdes blot for at vise følelser offentligt for en af samme køn.

/ritzau/AP





Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce