Annonce
Sport

New Zealands største sportsnavn i det 20. århundrede er død

Staff/Ritzau Scanpix
Løberen Peter Snell skrev sig ind atletikhistorien ved at vinde guld i både 800 og 1500-meter ved samme OL.

Den newzealandske atletiklegende Sir Peter Snell er død. Han blev 80 år.

Snell vandt tre OL-guldmedaljer i 800 og 1500 meter løb og satte seks verdensrekorder. Det skriver mediet stuff.co.nz.

Den første guldmedalje sikrede han sig ved OL i Rom i 1960 i 800 meter løb.

Fire år senere - ved OL i Tokyo - skrev han atletikhistorie ved som den første mandlige løber siden 1920 at vinde guld på begge distancer ved samme OL. Den præstation har ingen mandlig løber siden været i stand til at gentage.

Mellemdistanceikonet er også historisk som indehaver af den ældste nationale rekord på en OL-distance. Ingen løbere i New Zealand har således formået at overgå hans tid på 1 minut og 44,30 sekunder på 800 meter. Rekorden satte Peter Snell i 1962, og den står stadig her 57 år efter.

Peter Snell blev i 2000 kåret som New Zealands største sportsudøver i det 20. århundrede. Han blev også adlet og kunne derefter tilføje et Sir foran sit navn.

I 2012 var han blandt de 24 første, som blev valgt ind i Det Internationale Atletikforbunds Hall of Fame.

Hans karriere som en af verdens bedste mellemdistanceløbere varede forholdsvis kort tid - fra 1960 til 1965.

Efter pigskoene blev lagt på hylden, flyttede Peter Snell til Texas i USA. Han døde torsdag i sit hjem i Dallas.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce