Annonce
Sport

Neymar sagsøger Barcelona for manglende lønudbetaling

Bertrand Guay/Ritzau Scanpix
Neymar og Barcelona kan se frem til endnu en retssag, efter at Neymar senest har sagsøgt sin tidligere klub.

Endnu en retssag mellem fodboldstjernen Neymar og storklubben FC Barcelona er på vej.

Senest har Neymar for et par uger siden således sagsøgt Barcelona.

Det skriver den spanske avis El Mundo fredag ifølge AFP, der også har fået nyheden bekræftet.

Den brasilianske superstjerne mener, at Barcelona skylder ham 3,5 millioner euro (cirka 26 millioner kroner) i manglende lønudbetaling.

El Mundo skriver, at beløbet er en del af Neymars løn i Barcelona for juli i 2017, som altså ikke blev udbetalt for mere end to år siden.

Brasilianeren skiftede i august samme år til Paris Saint-Germain, som betalte Barcelona cirka 1,65 milliarder kroner for Neymar.

Mindre end et år forinden forlængede Neymar ellers sin kontrakt med Barcelona frem til 2021. Ved den lejlighed blev parterne enige om, at Neymar skulle have omkring 64,4 millioner euro som betaling for at forlænge kontrakten.

Ifølge El Mundo har Neymar tidligere sagsøgt Barcelona for ikke at have udbetalt de cirka 480 millioner kroner.

Fodboldstjernen skulle være af den opfattelse, at Barcelona har holdt julilønnen fra 2017 tilbage, fordi Neymar lagde sag an for at få sin enorme bonus.

En domstol i Barcelona har tidligere afhørt begge parter i tvisten om bonusudbetalingen, men der er endnu ikke truffet en afgørelse i sagen.

Barcelona har tidligere oplyst, at klubben allerede har betalt Neymar 20,75 millioner euro (cirka 155 millioner kroner) af den aftalte bonus.

Det skete, inden Neymar skiftede til PSG, men efter klubskiftet i sommeren 2017 har Barcelona ikke udbetalt resten af beløbet.

Det resulterede tidligere i et cirkus af søgsmål mellem parterne.

Neymar sagsøgte således Barcelona for at få resten af bonusbeløbet, mens klubben svarede igen og sagsøgte Neymar for at få de cirka 155 millioner kroner, som altså allerede var udbetalt, tilbage.

I Barcelona har man flere gange oplyst, at man ikke mener, at Neymar har ret til bonusbeløbet, da han ikke opfyldte sin kontrakt i klubben.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce