Annonce
Sport

Neymar sagsøger Barcelona for manglende lønudbetaling

Bertrand Guay/Ritzau Scanpix
Neymar og Barcelona kan se frem til endnu en retssag, efter at Neymar senest har sagsøgt sin tidligere klub.

Endnu en retssag mellem fodboldstjernen Neymar og storklubben FC Barcelona er på vej.

Senest har Neymar for et par uger siden således sagsøgt Barcelona.

Det skriver den spanske avis El Mundo fredag ifølge AFP, der også har fået nyheden bekræftet.

Den brasilianske superstjerne mener, at Barcelona skylder ham 3,5 millioner euro (cirka 26 millioner kroner) i manglende lønudbetaling.

El Mundo skriver, at beløbet er en del af Neymars løn i Barcelona for juli i 2017, som altså ikke blev udbetalt for mere end to år siden.

Brasilianeren skiftede i august samme år til Paris Saint-Germain, som betalte Barcelona cirka 1,65 milliarder kroner for Neymar.

Mindre end et år forinden forlængede Neymar ellers sin kontrakt med Barcelona frem til 2021. Ved den lejlighed blev parterne enige om, at Neymar skulle have omkring 64,4 millioner euro som betaling for at forlænge kontrakten.

Ifølge El Mundo har Neymar tidligere sagsøgt Barcelona for ikke at have udbetalt de cirka 480 millioner kroner.

Fodboldstjernen skulle være af den opfattelse, at Barcelona har holdt julilønnen fra 2017 tilbage, fordi Neymar lagde sag an for at få sin enorme bonus.

En domstol i Barcelona har tidligere afhørt begge parter i tvisten om bonusudbetalingen, men der er endnu ikke truffet en afgørelse i sagen.

Barcelona har tidligere oplyst, at klubben allerede har betalt Neymar 20,75 millioner euro (cirka 155 millioner kroner) af den aftalte bonus.

Det skete, inden Neymar skiftede til PSG, men efter klubskiftet i sommeren 2017 har Barcelona ikke udbetalt resten af beløbet.

Det resulterede tidligere i et cirkus af søgsmål mellem parterne.

Neymar sagsøgte således Barcelona for at få resten af bonusbeløbet, mens klubben svarede igen og sagsøgte Neymar for at få de cirka 155 millioner kroner, som altså allerede var udbetalt, tilbage.

I Barcelona har man flere gange oplyst, at man ikke mener, at Neymar har ret til bonusbeløbet, da han ikke opfyldte sin kontrakt i klubben.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];