Annonce
Udland

Niårig belgier tager ingeniøruddannelse på ni måneder

Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
En uddannelse, som bliver betegnet særligt svær at gennemføre, er niårig belgier ved at klare på rekordtid.

Som mange andre niårige bruger belgiske Laurent Simons gerne tiden foran fjernsynet og med sin hund. Men han vil også gerne udvikle kunstige organer, og han er godt på vej til at have kvalifikationerne i orden.

I december modtager han efter planen sin bachelorgrad i elektroteknologi fra Eindhovens tekniske universitet i Holland. Og den milepæl er han en de yngste nogensinde til at opnå.

Uddannelsen i elektroteknologi på universitetet er egentlig sat til at tage de studerende tre år. Men Laurent Simons står til at klare skærene på ni måneder.

Det er ifølge den niårige belgier "normalt", men også ret "cool", som han udtrykker det.

På universitetet lærer Laurent Simons blandt om, hvordan man udvikler et integreret kredsløb, som er et elektrisk kredsløb bestående af adskillige komponenter på et lille stykke materiale som eksempelvis en mikrochip.

Hans lærere er ved at løbe tør for rosende ord til den unge studerende.

- Laurents egenskaber er simpelthen ekstraordinære, siger Sjoerd Hulshof, som leder uddannelsen på universitet.

En uddannelsen, som bliver betegnet som særligt svær at gennemføre.

- Han er den hurtigste student, vi nogensinde har set. Og han er ikke bare hyperintelligent. Han er også rigtig flink, siger Hulshof.

Mens Laurent Simons' venner fra folkeskolen løber rundt og leger, bruger Simons tiden i laboratorierne på universitetet.

- Jeg savner ikke rigtig folkeskolen, men jeg har stadig venner der, siger Simons.

Den unge belgier begyndte i folkeskole i Belgien som fireårig, og den gennemførte han på halvandet år. I alt har det taget ham fem år, fra han begyndte i folkeskolen, til han færdiggør en universitetsuddannelse.

Han er blevet opdraget af sine bedsteforældre i Oostende, Belgien, indtil begyndelsen af dette år, fordi hans forældre har haft travlt med arbejde på deres tandlægeklinik i Holland.

Den tandlægeklinik er de i gang med at sælge, så de kan dedikere al deres tid til deres intelligente barn. De følger ham blandt andet til universitetet hver dag, fordi han er for ung til at tage turen med toget selv.

Laurent Simons' mål, efter at bacheloren er kommet i hus i december, er at udvikle "kunstige organer, der kan forlænge menneskers levetid". Årsagen er, at han vil hjælpe folk som sine bedsteforældre.

Drengens forældre er allerede i kontakt med universiteter i USA, hvor han kan tage de næste skridt i sin uddannelse.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];