Annonce
Udland

Ni besætningsmedlemmer fra norsk skib frigivet i Benin

Ugland/Free

Mandskab fra kapret norsk skib er frigivet og forenet med deres familier i Filippinerne.

Ni besætningsmedlemmer, som blev kidnappet fra et norsk fartøj ud for Benin for omkring en måned siden, er blevet frigivet af gidseltagerne.

Sømændene, som alle er filippinere, blev kidnappet fra skibet "MV Bonita". De er frigivet og i sikkerhed, meddeler det norske søfartsforbund.

De ni filippinere blev bortført af formodede pirater den 2. november i nærheden af Benins største by, Cotonou.

Rederiet Ugland har udsendt fotos af de frigivne, hvor de er genforenet med deres familier.

De nærmere omstændigheder omkring frigivelsen af sømændene er ikke blevet offentliggjort.

Ifølge rederiet gik pirater om bord på skibet tidligt om morgenen den 2. november, mens det lå for anker ud for kystbyen Cotonou. "MV Bonita" er 189 meter langt.

De bortførte personer var kaptajnen og otte fra besætningen. Den øvrige besætning var uskadt og blev tilbage på skibet, mens piraterne bragte de bortførte til et ukendt sted.

J.J. Ugland har hovedkontor i havnebyen Grimstad i den sydlige del af Norge.

Angreb på skibe og bortføring af søfolk for at opkræve løsesummer er blevet mere og mere normalt ud for Benins og Nigerias kyst.

Kapringer skaber store problemer for international skibsfart i området.

Et græskejet tankskib blev angrebet af pirater ud for Nigeria den 3. december, og 19 besætningsmedlemmer blev bortført.

Skibet blev angrebet omkring 77 sømil fra øen Bonny tirsdag, hvor dets besætning blev kidnappet.

I shippingindustrien har der i de seneste måneder været fremsat flere advarsler om tiltagende fare for piratangreb ud for Vestafrika - navnligt ud for Nigeria.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Skolepolitiker fra Venstre overvejer: Vil sende sit barn til privatskole i anden kommune

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce