Annonce
Esbjerg

Ni træer i Storegade i Esbjerg skal flyttes

Gruppeformand for socialdemokratiet Søren Heide Lambertsen.Foto: André Thorup
For at undgå at Storegade i en længere periode kun skal være åben i en færdselsretning, flyttes ni træer for at give plads til omfattende kloakarbejder.

Esbjerg: Midt i maj begynder Din Forsyning at skifte kloakledninger i Storegade på strækningen mellem Rosenvængets Alle og Holger Drachmanns Alle. For at mindske generne for trafikanter og beboere i området bliver de etablerede trafikdæmpende foranstaltninger fjernet. Dermed skabes der mere plads til at afvikle trafikken, mens renoveringen foregår, og Storegade kan holdes åben i begge færdselsretninger.

Desværre betyder det, at de ni træer skal holde flyttedag. Træerne blev plantet som en del af de trafikale foranstaltninger for blot et par år siden.

- Det er meget uheldigt, at der er behov for at skulle grave forholdsvis kort tid efter, at der blev etableret disse tiltag, som skulle fremme trafiksikkerheden på strækningen. Det er ikke optimalt at flytte træer så kort tid efter, at de er plantet. Derfor har vi også undersøgt andre løsninger, som dog ikke er holdbare i dette tilfælde, uddyber formand for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen, i en pressemeddelelse.

Annonce

Til Myrtueparken

Flytningen af de ni tæer vil ske umiddelbart efter påske. Ved at flytte træerne inden de springer ud, forbedres muligheden for en succesfuld omplantning af træerne. Forhåbentlig vil de ni træer komme til at gøre gavn andetsteds i kommunen, og som planen ser ud nu, vil det være ved Myrtueparken i Sjelborg.

Når arbejdet med kloakken er helt færdigt, genetableres Storegade med de kendte trafikforanstaltninger. Der vil også blive plantet nye træer, som får lov til at nyde placeringen i mange, mange år.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce