Annonce
Udland

Nicolaj Coster-Waldau misser muligheden for en Emmy

Valerie Macon/Ritzau Scanpix
Prisen for bedste mandlige birolle i en dramaserie gik til Waldaus "Game of Thrones"-kollega Peter Dinklage.

Den danske skuespiller Nicolaj Coster-Waldau vandt ikke en pris ved emmyuddelingen natten til mandag.

Danskeren var nomineret i kategorien Bedste Mandlige Birolle i en dramaserie for sin rolle som ridderen Jamie Lannister i den prisvindende fantasyserie "Game of Thrones".

Den pris gik i stedet til hans bror i serien, Peter Dinklage, der spiller dværgen Tyrion Lannister.

"Game of Thrones" havde fået hele 32 nomineringer ved årets uddeling.

Det var dog HBO's anmelderroste miniserie "Chernobyl", der løb med flest af de store priser.

"Chernobyl" vandt prisen for bedste miniserie, og derudover vandt seriens instruktør, Johan Renck, og seriens manuskriptforfatter, Craig Mezin for bedste instruktør og manuskriptforfatter.

Nicolaj Coster-Waldau kan dog trøste sig med, at "Game of Thrones" vandt prisen for Bedste Dramaserie.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

112

Lastbiluheld med skinker: Vindmølletransport får 22 timers ufrivilligt ophold i Ribe

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

112

Se billederne: Væltet lastbil med skinker forventes fjernet mellem klokken 13 og 14

Annonce