Annonce
Aabenraa

Nicolaj tog springet: Fra universitetsbænken til talentfuld lagermedarbejder

Prisen uddeles årligt på enten regionalforeningens Erhvervstræf eller på virksomheden. Pressebillede
Egentlig var han gået i gang med at læse historie på Aarhus Universitet. Men tvivlen nagede. Så han valgte i stedet at opsøge transportvirksomheden DTK, Dansk Transport Kompagni i Padborg, og at gå i gang med en uddannelse som lager- og terminaldisponent. Nu har Nicolaj Nordsted Sørensen har fået LærlingePrisen 2020.
Annonce

Padborg: Både fagligt og socialt er kvaliteten i højsædet hos årets lærlingeprismodtager Nicolaj Nordsted Sørensen, der har transportvirksomheden DTK, Dansk Transport Kompagni i Padborg, som arbejdsplads.

I forbindelse med at tage uddannelsen som lager- og terminaldisponent har han udmærket sig med de højeste karakterer, og ved sin afslutning på EUC modtog han af DI Sønderjylland LærlingePrisen 2020 for at være en god kammerat og socialt engageret.

Som lager- og terminalmedarbejder arbejder man med transport, lagerstyring og distribution af varer og gods. Og logistikchefen på virksomheden har været godt tilfreds med den 27-årige lærling.

- Nicolaj er af væsen en glad, udadvendt og humoristisk ung mand. Han har stærke kommunikative evner, som han bruger flittigt. Hans humør smitter, og desuden har han en venlig opførsel og rummer et kæmpe service-gen, siger logistikchef Martin Holm Johannsen i en pressemeddelelse om årets prismodtager.

Annonce

Også ros virksomhed

Formand for DI Sønderjylland Hans Olling glæder sig over, at der er mange dygtige og engagerede lærlinge og elever på virksomhederne i det sønderjyske. Han finder det også vigtigt, at der også kommer fokus på de virksomheder, som tager ansvar for at uddanne fremtidens sønderjyske faglærte.

- Lærlingeprisen er selvfølgelig Nicolajs pris, men Dansk Transport Kompagni skal også fremhæves, fordi de har lærlinge. Vi har brug for at få uddannet flere faglærte, og det er meget vigtig, at lærlinge og elever kan få en læreplads, siger formanden.


Lærlingeprisen er selvfølgelig Nicolajs pris, men Dansk Transport Kompagni skal også fremhæves, fordi de har lærlinge. Vi har brug for at få uddannet flere faglærte, og det er meget vigtig, at lærlinge og elever kan få en læreplads.

Hans Olling, formand, DI Sønderjylland
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Annonce