Annonce
Esbjerg

Niels Christian kæmper for sit landbrug på Mandø

Niels Chr. Nielsen driver et landbrug med 200 får og 130 kreaturer på Mandø. Han brænder for at drive landbrug på sin fødeø. Foto: André Thorup.

57-årige Niels Christian Nielsen er én af de to landmænd, der bliver tilbage på Mandø, når den omfattende jordfordeling er tilendebragt som led i det Den Danske Naturfonds store naturprojekt på øen.

MANDØ: 57-årige Niels Christian Nielsen elsker sin fødeø, Mandø.

Han brænder også så meget for at drive landbrug på øen, at han betaler en merpris på 320.000 kroner for 14,7 hektar jord tæt på hans gård på øen. Samtidig med, at han afgiver 15,2 hektar anden jord i forbindelse med den jordfordeling på Mandø, som Den Danske Naturfond netop har afsluttet.

- De 15,2 hektar jord, jeg sælger, ligger længere væk fra min ejendom. De grænser op til Naturstyrelsens jord, og den jord var behæftet med begrænsninger, og i øvrigt var græsset på jorden helt bidt ned af de bramgæs, som plager os meget herovre. Så denne jordfordeling skulle gerne blive til fordel for mig. Ellers var jeg heller ikke gået med til at betale 320.000 kroner ekstra, konstaterer Niels Christian Nielsen torsdag formiddag, hvor januar-solen står højt over Mandø.

Samlet får han altså en halv hektar jord mindre, men jorden han køber må han pløje og kan dermed dyrke afgrøder på til gavn for driften af hans gård med 200 får og 130 stykker kvæg af Limousine-racen.

Nok brænder han for at drive landbrug på fødeøen, men han erkender også, at betingelserne for at få en fornuftig indkomst ud af arbejdet er vanskeligt.

Annonce

For 40 år siden havde vi 40 aktive landmænd på øen, og tilbage i 80'erne havde vi 800 græssende kreaturer på øen. Nu har vi to landmænd, som er tilbage med sammenlagt 200 kreaturer.

Niels Christian Nielsen.

Naturprojekt

Den Danske Naturfond, Esbjerg Kommune, Nationalpark Vadehavet og Naturstyrelsen er med i det naturprojekt, som gennem naturgenopretning og naturforbedringer skal skabe forbedringer for ynglende fugle og trækfugle på Mand. Naturfonden betaler 12 millioner kroner for køb af jord på Mandø - projektets samlede budget er dobbelt så stort.

Niels Chr. Nielsen er en mand med rigtig mange jern i ilden. Som den ene af to tilbageværende landmænd på Mandø, skal man nemlig lave meget andet for at kunne få en fornuftig indkomst hjem. Foto: André Thorup.

Valgt at sælge

- Havde jeg været ti år ældre havde jeg nok valgt at sælge jorden til Den Danske Naturfond. Så havde jeg nok opgivet at drive landbrug, konstaterer han.

Niels Christian Nielsen er én af de to landmænd, som bliver tilbage, når naturfondens projekt med omfordeling af jorde på Mandø er gennemført.

Den tredje landmand, som er på øen - Niels Christians nevø - driver en ejendom udelukkende med får, men han opgiver driften og sælger jorden til naturfonden, som har det erklærede mål at skabe bedre forhold for trækkende og ynglende fugle på Mandø.

- Og derfor har jeg da også blandede følelser med naturprojektet. Der skal jo være plads til, at man kan drive landbrug på Mandø. Det er rigtig godt, at vi i de senere år har fået mange turister på øen, men for mig er de græssende får på diget og kreaturer på markerne også indbegrebet af Mandø. For 40 år siden havde vi 40 aktive landmænd på øen, og tilbage i 80'erne havde vi 800 græssende kreaturer på øen. Nu har vi to landmænd, som er tilbage med sammenlagt 200 kreaturer, fortæller Niels Christian Nielsen.

Traktoren skal lige renses efter at have været ude i Vadehavet torsdag formiddag. Foto: André Thorup.

Travl mand

Selv har han masser af andre gøremål end selve landbrugsdriften. Torsdag morgen var han således med sin traktor ude for at trække Naturstyrelsens mobile båd ud i Vadehavet, syd for øen. Her skulle folk fra styrelsen ud og tage vandprøver, og efterfølgende var Niels Christian Nielsen også ude og trække båden op igen.

Niels Christian Nielsen er desuden ringer og graver ved Mandø Kirke. Han kører varer ud for Brugsen to-tre gange om ugen. Han klarer snerydning og anden vintertjeneste på øen, er strandfoged, formand for digelauget, med i øens brandværn og med i øens gruppe af akuthjælpere.

- Det er vilkårene her. Der er mange gøremål, der skal passes, og det er betingelserne for, at vi kan overleve som ø-samfund, lyder det fra landmanden med de mange kasketter.

Niels Chr. Nielsen har 130 kreaturer af Limousine-racen. Foto: André Thorup.
Niels Chr. Nielsen har svært ved at forestille sig at bo andre steder end på fødeøen, Mandø. Foto: André Thorup.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce