57-årige Niels Christian Nielsen er én af de to landmænd, der bliver tilbage på Mandø, når den omfattende jordfordeling er tilendebragt som led i det Den Danske Naturfonds store naturprojekt på øen.
MANDØ: 57-årige Niels Christian Nielsen elsker sin fødeø, Mandø.
Han brænder også så meget for at drive landbrug på øen, at han betaler en merpris på 320.000 kroner for 14,7 hektar jord tæt på hans gård på øen. Samtidig med, at han afgiver 15,2 hektar anden jord i forbindelse med den jordfordeling på Mandø, som Den Danske Naturfond netop har afsluttet.
- De 15,2 hektar jord, jeg sælger, ligger længere væk fra min ejendom. De grænser op til Naturstyrelsens jord, og den jord var behæftet med begrænsninger, og i øvrigt var græsset på jorden helt bidt ned af de bramgæs, som plager os meget herovre. Så denne jordfordeling skulle gerne blive til fordel for mig. Ellers var jeg heller ikke gået med til at betale 320.000 kroner ekstra, konstaterer Niels Christian Nielsen torsdag formiddag, hvor januar-solen står højt over Mandø.
Samlet får han altså en halv hektar jord mindre, men jorden han køber må han pløje og kan dermed dyrke afgrøder på til gavn for driften af hans gård med 200 får og 130 stykker kvæg af Limousine-racen.
Nok brænder han for at drive landbrug på fødeøen, men han erkender også, at betingelserne for at få en fornuftig indkomst ud af arbejdet er vanskeligt.
Niels Christian Nielsen.For 40 år siden havde vi 40 aktive landmænd på øen, og tilbage i 80'erne havde vi 800 græssende kreaturer på øen. Nu har vi to landmænd, som er tilbage med sammenlagt 200 kreaturer.
Naturprojekt
Den Danske Naturfond, Esbjerg Kommune, Nationalpark Vadehavet og Naturstyrelsen er med i det naturprojekt, som gennem naturgenopretning og naturforbedringer skal skabe forbedringer for ynglende fugle og trækfugle på Mand. Naturfonden betaler 12 millioner kroner for køb af jord på Mandø - projektets samlede budget er dobbelt så stort.
Valgt at sælge
- Havde jeg været ti år ældre havde jeg nok valgt at sælge jorden til Den Danske Naturfond. Så havde jeg nok opgivet at drive landbrug, konstaterer han.
Niels Christian Nielsen er én af de to landmænd, som bliver tilbage, når naturfondens projekt med omfordeling af jorde på Mandø er gennemført.
Den tredje landmand, som er på øen - Niels Christians nevø - driver en ejendom udelukkende med får, men han opgiver driften og sælger jorden til naturfonden, som har det erklærede mål at skabe bedre forhold for trækkende og ynglende fugle på Mandø.
- Og derfor har jeg da også blandede følelser med naturprojektet. Der skal jo være plads til, at man kan drive landbrug på Mandø. Det er rigtig godt, at vi i de senere år har fået mange turister på øen, men for mig er de græssende får på diget og kreaturer på markerne også indbegrebet af Mandø. For 40 år siden havde vi 40 aktive landmænd på øen, og tilbage i 80'erne havde vi 800 græssende kreaturer på øen. Nu har vi to landmænd, som er tilbage med sammenlagt 200 kreaturer, fortæller Niels Christian Nielsen.
Travl mand
Selv har han masser af andre gøremål end selve landbrugsdriften. Torsdag morgen var han således med sin traktor ude for at trække Naturstyrelsens mobile båd ud i Vadehavet, syd for øen. Her skulle folk fra styrelsen ud og tage vandprøver, og efterfølgende var Niels Christian Nielsen også ude og trække båden op igen.
Niels Christian Nielsen er desuden ringer og graver ved Mandø Kirke. Han kører varer ud for Brugsen to-tre gange om ugen. Han klarer snerydning og anden vintertjeneste på øen, er strandfoged, formand for digelauget, med i øens brandværn og med i øens gruppe af akuthjælpere.
- Det er vilkårene her. Der er mange gøremål, der skal passes, og det er betingelserne for, at vi kan overleve som ø-samfund, lyder det fra landmanden med de mange kasketter.
