Annonce
Kultur

Niels Ole undrer sig over, at folk ikke kan hente bøger på biblioteket: Men nu er der en løsning på vej

Kultur- og bibliotekschef Charlotte Pedersen arbejder lige nu på en løsning, så lånerne allerede fra i næste uge kan afhente fysisk materiale på kommunens tre biblioteker. Arkivfoto
Charlotte Pedersen åbner nu for bogudlån efter pres fra lånerne.
Annonce

Middelfart: En af avisens flittigere læsere, Niels Ole Frederiksen, har i længere tid undret sig over, at det ikke er muligt for "hungrende, coronaisolerede medborgere" at afhente bøger på Middelfart Kommunes biblioteker, når det kan lade sig gøre på biblioteker i andre kommuner.

Kommunens kultur- og bibliotekschef Charlotte Pedersen fortæller, at Niels Ole Frederiksen ikke står alene med sit spørgsmål, biblioteket får dagligt enten telefonisk eller på mail henvendelser fra borgere med samme undren.

Det har fået både politikere og forvaltning til at se mere pragmatisk på de restriktioner, som kom fra staten den 11. december. Og der er nu en løsning på vej.

- Vi forventer faktisk allerede i næste uge at kunne tilbyde lånerne at kunne afhente fysisk materiale på bibliotekerne både i Middelfart, Ejby og Nørre Aaby, siger Charlotte Pedersen, der regner med, at lånerne enkeltvis kan få det bestilte materiale udleveret gennem et vindue eller lignende på de respektive biblioteker.

- Vi skal lige have det praktiske på plads, og så melder vi de nye muligheder ud, siger bibliotekschefen.

Annonce

Praktiske forhindringer

Hun har flere forklaringer på, hvorfor det hidtil ikke har været muligt at låne fysisk materiale på bibliotekerne i Middelfart Kommune, når det for eksempel har kunnet lade sig gøre i Fredericia og Odense.

- Restriktionerne fortæller klart og tydeligt, at lånerne ikke må komme på selve biblioteket. Det krav har man kunnet overholde i Fredericia, idet der er et lokale før biblioteket, hvor folk får deres materialer.

- I Middelfart ligger biblioteket åbent som en del af Kulturøen, hvorfor vi ikke har kunnet opdele tingene på samme måde, siger Charlotte Pedersen. Hun nævner samtidig, at man i Middelfart måske har fortolket reglerne for bogstaveligt og nu er blevet påvirket ikke kun af presset fra lånerne men også af, hvordan andre biblioteker har gjort.

Hun understreger, at det hele tiden har været muligt for studerende at få udleveret det materiale, de har haft behov for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce