Annonce
Sport

Niklas Larsen jubler over tredobbelt Danmark Rundt-triumf

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Niklas Larsen har både førertrøjen, ungdomstrøjen og pointtrøjen inden de sidste to etaper af Danmark Rundt.

Tre gange måtte Niklas Larsen tage de fire trin op på scenen og videre på podiet, da der fredag skulle uddeles trøjer og hyldester efter 3. etape i PostNord Danmark Rundt, der sluttede i Vejle.

Den 22-årige ColoQuick-rytter blev treer på kongeetapen, der i finalen blandt andet bød på den stejle Kiddesvej, og den placering sendte ham samlet i front.

Foruden den blå førertrøje er han også indehaver af løbets hvide ungdomstrøje og den grønne pointtrøje.

- Det er superfedt at betale det arbejde tilbage, som mine holdkammerater har lavet for mig hele dagen. De har kørt superstærkt og haft en tro på mig på hele holdet, siger Niklas Larsen.

Han håber at kunne holde føringen hele vejen til Frederiksberg, hvor Danmark Rundt slutter søndag, men det bliver svært, erkender han.

- Folk er stærke, og de vil gerne køre cykelløb, så jeg tror, at vi må være vågne, og så må vi lægge en plan efter, at de andre prøver at køre mod os i morgen (lørdag, red.).

- De er nok ikke tilfredse med, at det er et kontinentalhold (tredjebedste niveau), der sidder med førertrøjen.

- Det er nok for meget at forlange at stå med tre trøjer på Frederiksberg, men jeg håber, at jeg kan holde mig til i morgen og ikke tabe førertrøjen. Det vil være det allerstørste at stå med den til sidst, siger Niklas Larsen.

Og netop førertrøjen pillede han af Mads Würtz Schmidt, der ikke kunne sidde med fremme i finalen i Vejle, hvor den stejle Kiddesvej knækkede den danske Tour-rytter.

- Jeg havde ikke nok i benene til de der eksplosioner, siger Würtz Schmidt, der under Danmark Rundt kører for det sammensatte danske hold, Team PostNord Danmark.

- Jeg havde kun ét kick i benene, og det brugte jeg for tidligt, så det er sådan, det er. Det er hårdere at være sømmet, end det er at være hammeren.

- Vi gjorde, hvad vi kunne, men jeg manglede bare det sidste, og sådan er det. Det er der ikke noget at gøre ved, siger Mads Würtz Schmidt.

Han håber at kunne vinde trøjen tilbage på lørdagens etape, der køres fra Korsør og slutter med en finale i det bakkede Asnæs Indelukke.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce