Annonce
Sønderborg

Nikolai tilhører en fravalgt gruppe: Kunne have gjort byrådet endnu yngre

Efter alle personlige stemmer var talt op, stod det klart, at det nuværende byrådsmedlem Jesper Smaling (S) er den yngste. Han er 31 år. Foto: Katrine Lund Walsted
Gennemsnitsalderen i det nye byråd er faldet efter kommunalvalget den 16. november, men særligt en gruppe er stadig ikke repræsenteret blandt politikerne.

Sønderborg: Trods mange nye ansigter i byrådet blev ingen af kandidater under 30 år valgt ind.

Det ærgrer Nikolai Hartmann, som var den af de seks byrådskandidater født efter 1991, der fik flest personlige stemmer. Han fik 102, hvilket gjorde ham stolt, men også efterlod en ambivalent følelse i kroppen.

- Jeg blev følelsesmæssigt berørt og ked af det, da det gik op for mig, at jeg ikke blev valgt ind. Samtidig er jeg glad på mine partifællers vegne. De har gjort det godt. Alle vil gerne have en plads, men det kan ikke lade sig gøre. Det er underligt både at være på samme hold og være konkurrenter, fortæller den 27-årige mand fra Augustenborg.

Annonce

Nikolai Hartmann stillede op for Slesvigsk Parti og har tænkt sig at gøre det igen om fire år. Alene tidsfaktoren frem mod det næste kommunalvalg gør ham mere fortrøstningsfuld.

- Alderen er nok også med mig til den tid, konstaterer han med henvisning til, at det generelt er vanskeligt for unge at blive valg.

Han sammenligner det lidt med at være nyuddannet og skulle søge sit første job. Her oplever mange, at arbejdsgiverne gerne vil have unge mennesker med meget erfaring.

- Det er modstridende, men svarer egentlig meget godt til, at jeg hører mange vælgere sige, at de gerne vil have flere unge i byrådet. Faktum er bare, at de ikke sætter krydset ved os, siger Nikolai Hartmann.

Foruden ham var fem andre af de 105 kandidater fra stemmesedlen under 30 år. Gennemsnitsalderen på det kommende byråd er 51 år. Det er lidt lavere end det nuværende. Her er politikerne i gennemsnit 54 år.

Mod på mere

Når Nikolai Hartmann evaluerer sin egen valgkamp, ville han ønske, at hans kommunikation havde været tydeligere. Især vil han til næste gang bruge flere kræfter på at få fortalt vigtigheden af at stemme personligt, hvis vælgerne vil have ham ind og ikke blot en fra Slesvigsk Parti.

Valgkampen har givet Nikolai Hartmann en erfaring, som han vil bruge næste gang. Foto: Privat.

Han indrømmer også, at han nok havde undervurderet, hvor meget opmærksom det kræver at blive valgt til byrådet.

- Jeg skal være endnu mere opsøgende og gøre mine budskaber endnu skarpere. For jeg kunne mærke, at den lokale opbakning var der. Havde jeg kun fået 20 stemmer, så vil jeg ikke stille op igen, siger Nikolai Hartmann.

Havde hans parti fået fem mandater igen i stedet for tre, ville det være to stemmer, der afgjorde, om det var ham eller Gerhard Bertelsen, som kunne kalde sig byrådspolitiker.

Annonce

Vigtigt med forskellighed

På et personligt plan mener Nikolai Hartmann, at han har taget meget med sig fra sit kandidatur, der kan bruges i andre sammenhænge.

Det har givet ham en større forståelse og indsigt i, hvordan kommunen er skruet sammen. Han er også blevet mere bevidst om sin egen holdning til at vælge lokale repræsentanter.

- De har bare en anden føling med, hvad der rører sig og kan derfor tage nogle kampe, som andre nok ikke vil gøre, når kompromiserne skal forhandles, forklarer han.

Hos det genvalgte byrådsmedlem Charlotte Riis Engelbrecht (S) er det også blevet bemærket, at ingen under 30 år fik stemmer nok til at få en af de 31 pladser i byrådet.

- Skal vi favne alle og bedst muligt afspejle Sønderborg Kommunes befolkning, skal vi have byrådspolitiker i begge ender af aldersskalaen og midt imellem. Vi skal også have flere kvinder og nogle med anden etnisk baggrund, siger hun og understreger, at det vigtigste stadig er, at vælgerne stemmer på den kandidat, der repræsenterer dem bedst.

De unge kandidater

Af 105 kandidater til det netop afholdte kommunalvalg var seks under 30 år i Sønderborg Kommune. Ingen af dem kom ind. Kun Nikolai Hartmann fra Slesvigsk Parti fik over 100 personlige stemmer.

Nikolai Hartmann (SP) 102 personlige stemmer.

Clara Blønd Vestergaard (K) 83 personlige stemmer.

Emely Wind Thomsen (DF) 57 personlige stemmer.

Jeremias Thomsen (SP) 47 personlige stemmer.

Steffen Pedersen (NB) 38 personlige stemmer.

Vilson Ferati (S) 18 personlige stemmer.

Samtidig vil Charlotte Riis Engelbrecht ikke ignorere udfordringen med at få unge ind i lokalpolitik. Hun mener, at det er vigtigt at få fortalt flere, hvor meget byrådet bestemmer over vores hverdag og derigennem vække deres interesse.

En mere konkret løsning har kun ikke i skrivende stund, men Charlotte Riis Engelbrecht pointerer, at problemstillingen skal tages alvorlig i de kommende fire år.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Jack redder rålam fra den brutale død på markerne

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Dramatisk udgang på Dampark-plan: Byråd splittet efter blå enegang

Sydjylland For abonnenter

Coronapatienter vælter ind, og nu må sygehus skaffe flere senge og aflyse operationer: - Det er et enormt ekstra pres

Varde For abonnenter

Benta på 83 år og Egon på 88 år bor i villa - men har beholdt gården: De lever aktivt liv efter 60 års ægteskab

Haderslev

Byråd klar til nedrivning: Udbud af tidligere rådhus kom et lille skridt videre

For abonnenter

Kassetænkning holder hjemløse fanget i hjemløshed

Kultur For abonnenter

Prisvinder skaber nærvær: Jeg behøver ikke at bevise noget - jeg vil glæde folk

Sønderborg

Hjælper børn og unge til et sundt fritidsliv: Frivillige samlede langt over 100.000 kr. ind på bare fire timer

Navne For abonnenter

Tidligere borgmester Gylling Haahr er død: Engagement og hjælpsomhed var altid en stor del af ham

Politikere vil have en forklaring: Utrygt og bekymrende, at Forsvaret ikke delte viden om PFAS-forureninger

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Sydjylland For abonnenter

Livslang kærlighed begyndte med en kontaktannonce: Henry og Sigrid udvekslede over 150 breve og fik næsten 40 år sammen

Aabenraa

Overraskede Meldgaard-direktører vinder stor pris: Dejligt at blive værdsat for det, man gør

Annonce