Annonce
Esbjerg

Nikolajs sag afslørede stribevis af fejl: Handicappede fik nej til ledsager i strid med loven

Handicappede uden sprog kan fortælle, hvad de ønsker ved at pege eller bruge fagter. Nogle har en maskine, som denne, så de kan "tale" med dens hjælp. Under alle omstændigheder kan de fleste borgere uden et sprog godt give udtryk fores behov. Foto: Michael Bager
27-årige Nikolaj havde haft betalt ledsager i otte år, da kommunen sagde stop, fordi den ordløse handicappede ikke kunne udtrykke, hvad ordningen skulle bruges til. Kommunen erkendte, at det var en fejl, og nu har afslaget til Nikolaj afsløret stribevis af lignende fejl.

Esbjerg Kommune: Handicappede har i flere år ikke fået de muligheder for fritid og ture væk fra hjemmet, som de har ønsket - og har haft krav på.

Esbjerg Kommune har ændret en stribe afgørelser, hvor unge og voksne svært handicappede er blevet nægtet eller frataget deres ledsagere til restaurationsbesøg, gåture, udflugter eller lignende fornøjelser væk fra deres bosteder.

Det viser en nøje gennemgang af 166 handicappedes ansøgninger om betalt ledsagerordning.

Det hele startede, da 27-årige Nikolaj, der ikke har noget sprog, pludselig blev frataget sin ledsager af Esbjerg Kommune. En ledsager, som han havde haft i otte år, da kommunen sagde stop, fordi han - som er uden sprog - ikke kunne sige, hvad ledsageordningen skulle bruges til.

Kravet var, at han "selvstændigt skulle give udtryk for", hvad han ønskede.

Efter JydskeVestkystens omtale af forældrenes klage, og da en række andre forældre med handicappede stod frem, fik Nikolaj sin ledsager-ordning igen, og sagen endte med en større kulegravning af kommunens praksis.

Først blev syv kritisable sager gransket af et konsulentfirma, som fandt, at fire af de syv afslag om ledsager var forkerte. De fire fik derefter tilkendt ledsager.

Annonce

166 sager kulegravet

Derefter har kommunen nu yderligere kulegravet 166 sager fra 1998 og 1999. Gennemgangen af de mange sager viser, at sagsbehandlingen ikke har været af "tilstrækkelig kvalitet". Med andre ord har flere fået frataget eller ikke bevilget ledsager, selv om de ellers havde krav på det.

Kulegravningen har siden ført til, at flere handicappede borgere har fået bevilget ledsager, hvor de i første omgang fik afslag.

Blandt de 166 sager har kommunens Borgerservice behandlet 16 sager forfra. Heraf har syv fået ændret deres afslag og er nu blevet tildelt en ledsager, fire har ikke ønsket deres sag genoptaget, og tre afslag fastholdes, fordi deres behov er socialpædagogisk ledsagelse, mens to personer af andre grunde fortsat får afslag - den ene ikke har behov for ledsagelse længere, og den anden har fået bevilget handicapkørsel.

Annonce

Rigtigt at revurdere sagerne

"I det lys var det derfor en rigtig beslutning, at sagerne blev revurderet," konkluderer forvaltningen efter de mange undersøgelser.

Endelig er Borgerservice fra 15. juni 2020 begyndt at registrere resultatet af færdigbehandlede sager:  26 ansøgninger er endt med, at stort set alle - 20 handicappede - har fået ledsager.

Nikolaj-sagen endte i øvrigt ikke bare med, at han, ligesom flere andre, fik sin ledsager tilbage. Kommunen beklagede også brug af upassende formuleringer i afslaget til den udviklingshæmmede og ordløse mand.

Annonce

Vi har været for restriktive

Formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (Borgerlisten), er glad for, at der blev kigget en ekstra gang for at se, om kommunens praksis fulgte lovene. Samtidig har udvalget taget sagerne til efterretning.

- Det er tydeligt, at vi har været for restriktive ved tildeling af ledsagere, så det var godt, at vi har kigget sagerne efter en ekstra gang. Det var nødvendigt, så disse mennesker får, hvad de har ret til, siger Henrik Vallø.

Da der i sin tid skulle spares først 500.000 kroner årligt, og efterfølgende 900.000 kroner årligt, på ledsage-ordningen, var en af ideerne, at de handicappede i stedet for en udefrakommende ledsager kunne få såkaldt socialpædagogisk ledsagelse af de ansatte på deres bosteder. I virkelighedens verden er der dog ikke bemanding til dette.

Borgerservice, der står for sagsbehandlingen, har siden Nikolaj-sagen indført nye tiltag, som skal sikre mere korrekt sagsbehandling. Området har fået ekstra ledelsesmæssig bevågenhed, så alle sager forelægges for en kontorchef eller koordinator, ligesom der er skærpet ledelsestilsyn og kvalitetskontrol samt fokus på den skriftlige kommunikation.

Nikolaj-sagen

Sagen om den dengang 27-årige Nikolaj, der fik frataget sin ledsager, fordi han ikke mundligt kunne fortælle, hvad ledsageren skulle bruges til, har medført store ændringer i Esbjergs Kommune. En række handicappede har ligesom Nikolaj fået deres ledsagere tilbage. Kommunen var blevet for tilbageholdende med at bevilge ledsagere, fordi der skulle spares.

Opstramningen betød, at de handicappede selv skulle efterspørge den konkrete hjælp, men flere har ikke et sprog.

I oktober 2018  var antallet af borgere under ledsageordning 266, mens det 13. januar 2020 var faldet til 241 borgere. Udgifterne til ledsageordningen var i 2018 på omkring 5,8 millioner kroner (en halv million over budget), mens de i 2019 var 5.267.000 kroner. Dermed kom pengene til at passe til budgetforligets forudsætninger med en besparelse på 500.000 kr. i 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

EfB For abonnenter

1-1-kamp mod Silkeborg efter den bedste præstation meget længe: EfB fik sendt et stærkt signal

EfB

EfB-træner efter 1-1 mod Silkeborg og sejr til Viborg: Nu er det en tvekamp om oprykning

Annonce