Annonce
Esbjerg

Kommunen giver op: Nillers hjørne nedlægges

Den sidste hotdog er blevet langet over disken fra pølsevognen på hjørnet af Strandbygade og Nørregade. Esbjerg Kommune har opgivet at finde en arvtager til stadepladsen, der siden 1986 har huset Nillers pølseimperium. Arkivfoto: Chresten Bergh
Efter to ansøgningsrunder er det ikke lykkedes at finde en arvtager til den stadeplads, der gennem 34 år har huset Esbjergs ukronede pølsekonge.

Esbjerg: En æra er forbi.

To måneder efter, at Esbjergs ukronede pølsekonge, Niels Henning Drejergaard, langede de sidste hotdogs over disken fra Nillers Pølsevogn, har Esbjerg Kommune kastet håndklædet i ringen.

Der kommer ingen og overtager pølsetangen efter Niller.

Efter to annonceringsrunder er det ikke lykkes kommunen at finde en arvtager til stadepladsen på hjørnet af Strandbygade og Nørregade. Derfor bliver den nu nedlagt.

I stedet frigøres hjørnet til mobilt gadesalg, så små foodtrucks og kaffevogne fremover kan få lov til at slå sig ned på pladsen midlertidigt.

- Niller har været en institution her i byen, så det er kommet bag på os, at det ikke har været muligt at finde en, der har lyst til at overtage pladsen og etablere en ny permanent pølsevogn, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S).

Annonce

Hvad må der sælges?

I Esbjerg Kommune er det tilladt at sælge varer, som ”forsvinder ved forbrug”. Det er for eksempel mad- og drikkevarer. Der må desuden sælges såkaldte udvalgsvarer, som for eksempel tøj, sko, smykker, souvenirs og kort.

Det er ikke tilladt at sælge tobaksvarer, alkohol, sodavand, chokolade- og sukkervarer, og de mobile salgsvogne må heller ikke sælge serviceydelser som for eksempel cykellapning, massage, manicure, klipning, skopudsning med mere.

Utidssvarende forhold

Han medgiver dog også, at pladsen er utidssvarende, idet der hverken er etableret kloak, vand eller strøm.

- Det har helt sikkert haft noget at skulle have sagt, det er klart. Det er ærgerligt, men nu har vi nikket til, at pladsen i stedet kan frigøres til mobilt gadesalg, og det er et udmærket kompromis, mener Søren Heide Lambertsen.

Niels Henning Drejergaard har drevet Nillers Pølsevogn siden 1986, men af helbredsmæssige årsager valgte han og hustruen Rie at gå på efterløn. Derfor blev stadepladsen, der er ejet af Esbjerg Kommune, opsagt pr. 1 juli. Man kan dog stadig sætte tænderne i Nillers pølser og chili, for han tager fortsat ud til receptioner og arrangementer med sine mobile pølsevogn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Østergade skal være mere grøn

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Kolding kæmpede mod vandmasserne: Her er forklaringen på oversvømmelserne

Annonce