Annonce
Sydjylland

Nils Sjøberg: Vi kommer aldrig tilbage til tiden før corona-virussen

- Vi har lært, at der ikke behøver at være logik i det her. Det har vi accepteret. Vi klapper hinanden på plads. Det er et meget mere kontrolleret samfund, som vi har nu., skriver folketingsmedlem Nils Sjøberg (R) i sin grundlovstale. Foto: Anders Dohn Sonne
Annonce

I dag er det grundlovsdag.

Vi fejrer en grundlov. En lov som bygger på retssikkerhed og frihedsrettigheder. Helt grundfæstede rettigheder, som har været under pres i forbindelse med corona-krisen.

Det var helt nødvendigt, at vi indførte klare regler og passede på Danmark, men nu er det også tid til at afmonteret de mange særlove, som er blevet indført i de seneste måneder. Det bør ske lige så effektivt og hurtigt, som vi fik indført særlovene. På tværs af alle partier og i fællesskab. I gensidig tillid og respekt.

Derfor blev jeg også dybt foruroliget, da jeg forleden hørte, at regeringen og dens embedsmænd ikke ville have Sundhedsstyrelsens forbehold mod nedlukning frem den aften, hvor regeringen fik gennemført epidemiloven uden den grundlovsfæstede høring.

Set i dag kan vi glæde os over, at vi lykkeligvis ikke fik brug for tvangsundersøgelser, tvangsisoleringer og tvangsvaccine. Men alene det, at muligheden findes i hasteloven viser, hvor alvorlig Folketinget har betragtet situationen. Hvor truet vores grundlovssikrede rettigheder har været. Det er alt sammen indgreb, som er i konflikt med retten til den personlige frihed og på kanten af grundloven og ministeransvarlighedsloven.

Ændringerne i epidemiloven var den første lovændring, der blev indført. Jeg var selv til stede til et korte møder, da sundhedsministeren og hans embedsmænd forelagde hasteloven. Kun regeringen var klædet på, og loven skulle efter statsministerens udmelding aftenen i forvejen vedtages inden midnat. Alt andet ville være uansvarligt og bringe befolkningen og hele landet i fare.

Mit væsentligste indspark var derfor et krav om, at man kun må gå ind hos folk med en dommerkendelse og et krav om, at loven skulle evalueres efter tre måneder. Begge dele adskilte sig fra regeringens oplæg, som så helt bort fra retssamfundets krav om en dommerkendelse. De ønskede, at loven først skulle evalueres 1. marts 2021 med fuld og uindskrænket magt til sundhedsministeren indtil dette tidspunkt.

Mit budskab var og er, at uanset hvor god mening det giver i forhold til corona, at når man centraliserer en række beslutninger hos en enkelt minister, så ligger der en indbygget retssikkerhedsmæssig udfordring, som bringer hasteloven på kanten af grundloven.

Annonce

Det ønskede regeringen ikke

Det er tankevækkende, at vi heller ikke måtte få at vide, hvor godt det gik med at bekæmpe smittespredningen. Forud for at statsministeren ville forlænge nedlukningen den 23. marts. ”Det ønskede politikerne (læs: regeringen) ikke”, som Søren Brostrøm skrev i en nu offentliggjort mail til sin kollega Kåre Mølback.

Omkostningerne ved at holde Danmark lukket i otte uger kan dermed blive meget mere end økonomiske. De kan, hvis vi ikke vender tilbage til de hidtidige frihedsrettigheder, blive et brud med helt afgørende retsprincipper. Retten til bevægelighed, retten til personlig frihed og retten til familieliv er alt sammen blevet sat på en prøve.

Vi har lært os at stå i firkanter. Vi er blevet trænet i at gå med først to meter og siden med én meters afstand. I at gå indenfor og siden udenfor, men kun på en bestemt måde. Det er helt fint, at man sidder mange i en teatersal, men det er ikke i orden, at man sidder 16 på en cafe. Man straffes for at gå på legepladsen med sine børn.

Vi har lært, at der ikke behøver at være logik i det her. Det har vi accepteret. Vi klapper hinanden på plads. Det er et meget mere kontrolleret samfund, som vi har nu. Fra nu af lever vi ifølge Mette Frederiksen i en ny normal tilstand, hvor vi aldrig kommer tilbage til tiden før corona-virussen, som statsministeren sagde på et pressemøde den 11. marts.

Annonce

En corona-app bekymrer mig

Samtidig bliver vi mere og mere digitale. Det giver mulighed for at registrere mere og mere. Således kom det frem i mandags, at Sundhedsstyrelsen uden folks viden beholder DNA fra alle dem, der har fået en corona-test i ti år, efter de er døde. Det skabte utrolig nok ingen protester.

Det ser også ud til, at vi får en corona-app. Det bekymrer mig, hvad en sådan app på vores telefoner vil føre til. Derfor mener jeg, at hele ideen med appen taler ind i en grundlæggende diskussion om, hvilke rettigheder vi vil stå vagt om. Det er med andre ord også et spørgsmål om personlig frihed, hvilke informationer der indsamles om vores privatliv og hvordan de brugs.

Vi vil forhåbentlig snart være tilbage til vores ”gamle” love, men som statsministeren siger, så vil vi aldrig komme tilbage til tiden før corona-virussen. Netop derfor er det, vi værner om og kæmper for de frihedsrettigheder, som vores forfædre satte deres liv på spil for, da de gennemført Danmarks første grundlov for 171 år siden.

Det er det, vi skal minde os selv om og værne om denne dag. Minde os selv om, at vi lever i en priviligeret del af verden – hvor vi har disse friheder til at forsamles, til at stemme og til at ytre vores holdning – og hvad det har kostet at beskytte dem.

God grundlovsdag!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce