Annonce
Biler

Nissan løfter lidt af sløret for sin nye Juke

Nissan har offentliggjort sit eget ”spionbillede” af den nye Juke, der kommer til Danmark i slutningen af året. Foto: Nissan
Juke-modellen får et lidt mere underspillet design, men vil stadig være den frække dreng i den kompakte crossoverklasse.

Den nye Nissan Juke ligner noget, der er tegnet en fredag eftermiddag, hvor de kreative har været i tophumør, inden weekenden begynder.

Sådan skrev vi om den nye japaner, da den kom frem i 2010, men bilen, der især var lavet til at skille sig ud fra mængden, har vist sig at være en succes.

Derfor er det også blevet tid til en afløser.

Den nye Juke, der kommer til Danmark i slutningen af året, er fortsat et alternativ i crossoverklassen, men Nissan har angiveligt lavet et par mærkbare forbedringer.

Først og fremmest bliver den større, og dermed skulle det være slut med kneben plads på bagsædet. Platformen deler Juke med den nye Renault Captur, og den første motorvariant vil være den samme benzinmotor på 1,0 liter og med turbo, der også ligger i franskmanden. Senere kommer der angiveligt også stærkere motorer og en plug-in-variant.

Nissan lover, at designet fortsat er i højsædet, men som man kan se på billeder, er det farvel til de udestående øjne af forlygter og gigantiske kofangere, der har været genstand for megen kritik gennem årene.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce