Annonce
Varde

Køkkenkæmpe buldrer frem trods corona: Nobia varsler øgede investeringer i Ølgod

Nobias produktionsfaciliter i Ølgod er geografisk rigtig godt placeret, også i forhold til de nordeuropæiske markeder." siger Jesper Gylling Olsen, Director Nobia International Brands. PR-foto
Selvom HTH og de andre køkkenmærker under Nobia i Ølgod ikke længere er dansk-styret, vil den svenske køkkenkoncern styrke produktionen her.
Annonce

Køkkenkæmpen Nobia buldrer frem for fuldt tryk. Væksten er tocifret, og der er planer om at investere i fabrikken i Ølgod. HTH og uno form er udpeget som brands, der skal åbne dørene til flere nye europæiske markeder.

Trods corona-krise er der ingen røg i køkkenet hos HTH, uno form og Invita, som alle hører til den svenske børsnoterede koncern Nobia, skriver Nobia i en pressemeddelelse.

Ikke desto mindre arbejder koncernen nu med en ny vækststrategi. Planen er at sætte endnu mere turbo på væksten gennem international ekspansion. I den forbindelse skal der blandt andet investeres mere i Norden - herunder på Nobias fabrik i Ølgod, der producerer skabe til Invita og HTH-køkkener.

Jesper Gylling Olsen, Director Nobia International Brands, forventer, at antallet af producerede skabe i Ølgod i 2020 i alt kommer til at ligge tæt på 1,3 mio. stk. - eller det, der svarer til ca. 100.000 køkkener.

Annonce

Ølgod får vigtig rolle

Det er planen, at fabrikken i Ølgod, hvor der i løbet af 2020 er blevet nyansat 67 medarbejdere, kommer til at spille en vigtig rolle i Nobias fremtidige ekspansion.

Nobia

Nobia i Danmark er en del af Nobia AB, som er børsnoteret i Sverige

Nobia AB ejer 16 stærke køkkenbrands, heriblandt HTH, uno form og Invita

HTH-butikker er vækstet med mere end 10% i forhold til 2019

Over 1,2 mio. skabe til HTH og Invita bliver hvert år fremstillet i Danmark, primært på fabrikken i Ølgod nord for Esbjerg. I 2020 forventes produktionen at ligge tæt på 1,3 mio. skabe - eller hvad der svarer til omtrent 100.000 køkkener

En massiv investering i fabrikken i Ølgod er på trapperne for et betydeligt beløb

Der er over 500 medarbejdere i hos Nobia i Ølgod. I 2020 blev 67 medarbejdere nyansat.

I Nobia i Danmark er der sammenlagt over 2.000 ansatte

Nobia-koncernen har i alt 81 HTH-butikker, hvoraf de 28 ligger i Danmark.

- Ølgod er geografisk rigtig godt placeret, også i forhold til de nordeuropæiske markeder. I de kommende år vil vi investere betydelige beløb i at udvikle vores produktionsfaciliteter, hvilket skal medvirke til at fastholde de over 500 Nobia arbejdspladser, der er i byen, forklarer Jesper Gylling Olsen i pressemeddelelsen.

Nobia har en markedsandel i Danmark på lige omtrent 30%, og de seneste tal viser en vækst på ordreindgang på over 10% i forhold til 2019. Det glæder Jesper Gylling Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce