Annonce
Erhverv

Noget i gære i Westjysk Smags gærtank: 1700 Festival får sin egen likør - af bark

Dorte og Benny Agerbo eksperimenterer med utallige udsævanlige ingredienser i deres likører og eddiker. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Eksperimenter med udsædvanlige og glemte ingredienser er en del af arbejdgangen, når der produceres luksuseddike og -likør hos Westjysk Smag.

FINDERUP: Det syder og bobler i tankene hos Dorte og Benny Agerbo fra Westjysk Smag - og det samme gør ideerne til nye produkter hos den lokale likør- og eddikeproducent. Når man bevæger sig i den branche, er vejen fra tanke til handling dog ikke altid hverken kort eller lige.

- Jeg har haft et lille problembarn til at stå i et stykke tid. En likør på bark fra pil og birk samt mælkebøtte. Pil indeholder salicin, som er blevet brugt mod hovedpine, og der er samme stof i birkebark, som der er i lykkepiller, og mælkebøtte er godt for de inde organer. Det skulle være et shot, som man kunne tage hver morgen i stedet for ingefærshot. Så glemte jeg den i et hjørne i tre år, men nu har jeg smagt på den, og den er god. Tålmodighed er ikke en dum ting, siger Benny Agerbo og henviser til Westjysk Smags valgsprog "Ting ta'r tid".

Annonce

Så glemte jeg den i et hjørne i tre år, men nu har jeg smagt på den, og den er god. Tålmodighed er ikke en dum ting

Benny Agerbo, likørproducent

Præsenteres ved festival

Med sine naturmedicinske planter er der tale om en middelalderlikør, der indeholder nogle af de lægemidler, kloge mænd og koner benyttede sig af, før moderne medicin vandt frem. Og der er allerede fundet en anledning til at præsentere det historiske bryg; ved 1700 Festival i Ringkøbing til sommer kan man smage på fordums medicinskab.

Middelalderlikøren er dog ikke det eneste, som Benny Agerbo og fru Dorte går og roder med hos Westjysk Smag.

Også nordisk oliven samt vin og sirup af grønne druer er på tapetet, ligesom en aroniaeddike på en base af brændenælder, der skulle smage som granatæble, er undervejs.

Overskudsblommer får nyt liv

Alt sammen er blevet til fra princippet om, at intet må gå til spilde.

- Vi har et blommetræ, som vi alligevel skal gå og udtynde, for at det giver noget. De små grønne blommer, som man kasserer, plejer at ende på græsplænen, men man kan faktisk lave dem om til en slags oliven, forklarer Benny Agerbo.

Den nye eddike er lavet på en brændenældeeddike, der ikke ville opføre sig ordentligt og havde en "træls metalsmag", forklarer Benny Agerbo. Men efter at være blandet med flere andre råvarer, skulle den smage "sindssygt godt", lyder det.

Tilsætning dømt ude

En nem måde at bekæmpe spild på er ved at være nærig nok, griner bryggeren.

- Man skal ikke dømme noget ude. Siden vi begyndte i 2013, har vi nok i alt kørt 10.000-12.000 liter eddike og likør igennem vores system, og vi hælder aldrig noget ud, ud over de første 10 liter, siger Benny Agerbo.

- Da vi begyndte, lavede vi 10 liter med sulfit og 10 liter uden, for at smage, om der var forskel. Efter vi smagte, blev de 10 liter med sulfit hældt ud, og nu undgår vi nogen form for tilsætning ved i stedet at pasteuriserer under tryk, siger han.

Eddike i særklasse

Det gode håndværk med lokale produkter bliver da også noteret rundt omkring. Den lille producent har vundet flere priser for sine likører og eddiker, og sidste år fik ægteparret bag Westjysk Smag endnu et positivt ord med på vejen.

- Da vi havde åbent hus i september, kom en ældre mand forbi. Han havde produceret eddike på fabrikken i Randers i mange år. Han sagde, "nu har jeg smagt på det, og der er noget, jeg vil sige. Jeg har lavet eddike i 55 år og min far var tilknyttet fabrikken i 63 år, og jeg har aldrig smagt bedre eddike". Så kan man ikke få større ros, siger Benny Agerbo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Annonce