Annonce
Tarm

Nok er nok: To mænd mistede deres køretøjer

Politiets nummerpladegenkendelse har gjort livet svært for de trafikanter, der ser stort på, at de er frakendt kørekortet. Arkivfoto: Michael Bager

TARM: Der var ingen nåde at finde, da en politipatrulje tirsdag standsede to mænd på Vardevej i Tarm, som på trods af frakendelse af kørekortet alligevel kørte i henholdsvis bil og på en knallert45. Knallertføreren er en 43-årig mand fra Tarm, der blev standset kl. 11.50. Han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, men ikke nok med det. Politiet konfiskerede knallerten, som blev kørt væk med det samme. Blot 40 minutter senere, kl. 12.30, ringede alarmklokkerne igen hos betjentene, da de spottede en 32-årig mand fra Ølgod bag rattet i en bil. Også han så stort på, at han er frakendt kørekortet, men det gjorde betjentene ikke, da det langt fra er første gang, at den 32-årige udviser ligegyldighed over frakendelsen. Så bilen blev taget fra ham og han fik endnu en sigtelse for at køre uden kørekort. Heldigt for ham er dog, at toget går fra Tarm til Ølgod med jævne mellemrum.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce