Annonce
Sønderborg

Nord-Als Musikfestival aflyser: - Det har været en forfærdelig rutsjebanetur

Nord-Als Musikfestival aflyser for andet år i træk. Arkivfoto: Timo Battefeld
Nord-Als Musikfestival har efter et kort møde i ledelsen besluttet at aflyse for andet år i træk. Ledelsen mener ikke, at det kan lade sig gøre at dele publikum op i 10 zoner.

Nordborg: Endnu engang må de frivillige bag Nord-Als Musikfestival aflyse festivalens 40 års jubilæum. Det sker efter genåbningsudspillet, som kom frem natten til tirsdag, som betyder, at festivaler fra 21. maj til 1. august må have op til 2000 deltagere opdelt i zoner af 200 i hver zone.

- Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Vi kan ikke opdele publikum i grupper af 200, som ikke må krydse hinanden. Nok engang er der en masse arbejde, der bliver smidt i kloakken. Det er meget øv, siger Karsten Fibiger, der er festivalformand.

Nord-Als Musikfestival skulle have foregået fredag og lørdag den 11. og 12. juni. Den udsolgte festival skulle fejre sit 40 års jubilæum og har plads til 5500 publikummer pr. dag.

Annonce

De frivillige bag festivalen har længet troet og håbet på en festival, hvor publikum kunne komme ind med coronapas.

- Det har været en forfærdelig rutsjebanetur, siger Karsten Fibiger, der indtil for nylig har søgt efter frivillige.

- Jeg ved ikke, om politikerne er klar over, hvor meget arbejde, der er i det her, og så bliver det bare skudt til hjørne i sidste øjeblik, siger Karsten Fibiger.

Bekymret for 2022

Karsten Fibiger er bange for, at to år uden festival kan betyde mangel på frivillige.

- Jeg er voldsomt bekymret for næste år. Hvordan kan vi holde fast i de frivillige og arbejdsgrupperne, hvis folk tror, at der kommer endnu corona-variant, så vi ikke kan gennemføre næste år, siger Karsten Fibiger.

I marts besluttede regeringen sammen Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det konservative Folkeparti og Alternativet, at der skulle laves en kompensation-ordning på en halv milliard til landets festivaler, hvis de blev nødt til at aflyse på grund af corona-restriktioner.

Festivalformanden opfordrer nu publikum til at beholde deres billetter til 2022.

- Det er den bedste måde måde at hjælpe os på. Jeg håber, at folk vil bakke os op, ligesom de gjorde i 2020, siger Karsten Fibiger.


Det har været en forfærdelig rutsjebanetur.

Karsten Fibiger, festivalformand
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Team Esbjerg For abonnenter

Så længe må Team Esbjerg undvære sin største stjerne: Status på Estavana Polmans knæskade

Annonce