Annonce
Sønderborg

Nord-Als Musikfestival: - Det ser meget sort ud

Nord-Als Musikfestival holder møde senere i dag omkring årets festival. Arkivfoto: Timo Battefeld

Nordborg:  Festivalledelsen hos Nord-Als Musikfestival skal have møde senere i dag efter den nyeste genåbningsplan blev præsenteret natten til tirsdag.

- Vi har møde senere i dag, men det ser meget sort ud, siger festivalformand Karsten Fibiger.

Nattens udspil betyder, at festivaler, større koncerter og sportsarrangementer fra 21. maj til 1. august må have op til 2000 deltagere opdelt i zoner af 200 i hver zone.

Annonce

- Hvis vi skal dele pladsen op i zoner med 200 pr. zone, hvor publikum skal have egne madvogne, toiletter og måske egen indgang. Det ville blive en helt anden festival, end det plejer, siger Karsten Fibiger.

Nord-Als Musikfestival er planlagt til at foregå fredag og lørdag den 11. og 12. juni. Den udsolgte festival skulle fejre sit 40 års jubilæum og har plads til 5500 publikummer pr. dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce