Annonce
Esbjerg

Nord Stream 2 står og falder med USA sanktioner og danske tilladelser

Annonce

Gasrørledningsprojektet Nord Stream 2 er på vej ind i en måske afgørende fase: Selvom der i dag kun mangler 118 kilometer i dansk farvand syd for Bornholm ventes nye skærpede sanktioner snart at blive vedtaget af den amerikanske kongres.

Et lovforslag herom blev fremlagt i Senatets Udenrigsudvalg 4. juni 2020 af senatorer fra både republikansk og demokraternes side med den republikanske senator Ted Cruz (Texas) i spidsen. Cruz udtalte ved denne lejlighed: " NS2 udgør en kritisk trussel mod USAs nationale sikkerhed og må ikke gennemføres".

Men mere herom senere:

Lad os først kaste et blik på de danske myndigheders aktuelle rolle i denne kritiske fase af NS2s efterhånden langtrukne overlevelseskamp:

Danmarks tilladelse til selskabet NS2 AG af 30.oktober i fjor indeholder nemlig en række vilkår, som sagtens kan være medvirkende til yderligere alvorlige forsinkelser og komplikationer.

Det var ellers ventet, at det russiske rørlæggerskib "Akademik Cherskiy" allerede primo maj var klar til at gå igang med at afslutte projektet. Skibet har hidtil været ejet af Gazprom - det russiske statselskab med hovedsæde i Sankt Petersborg og med Tysklands eks-kansler Gerhard Schroeder som formand.

Jørgen D. Siemonsen, Debat

Akademik Cherskiy og et par hjælpefartøjer befinder sig lige nu i Mukran ved Sassnitz på nordøstsiden af Rygen kun 60 sømil og få timers sejlads til det bornholmske farvand, hvor de udestående gasledningsrør i givet fald skal lægges. Mukran er desuden hoveddepot for NS2s gasledningsrør.

Energistyrelsen har igår oplyst, at styrelsen den 5. juni 2020 modtog en ansøgning fra NS2 om tilladelse til at benytte rørlægningsfartøjer med ankre. Sådanne fartøjer er nemlig ikke omfattet af tilladelsen fra 30. oktober i fjor. Tilladelsens vilkår 19 bestemmer at "rørlægningen forudsættes foretaget med et læggefartøj med dynamisk positionering" - et såkaldt DP-Vessel (DPV). Ansøgningen nævner dog ingen specifikke fartøjsnavne.

Flere internationale fagkilder- herunder World Pipelines - anfører at vilkår 19 bunder i, at der ikke må kastes anker på den danske sokkel på grund af risikoen for at detonere tyske våben- og gasbombedepoter dumpet i farvandet syd for Bornholm ved slutningen af både 1. og 2. verdenskrig.


Flere internationale fagkilder- herunder World Pipelines - anfører at vilkår 19 bunder i, at der ikke må kastes anker på den danske sokkel på grund af risikoen for at detonere tyske våben- og gasbombedepoter dumpet i farvandet syd for Bornholm ved slutningen af både 1. og 2. verdenskrig.

Jørgen Siemonsen


Og spørgmålet er så, om Akademik Cherskiy og de omtalte hjælpefartøjer er DPV'er eller om Gazprom måske (uden held) har forsøgt at ombygge og opgradere dem til DPV'er i Mukran ? Ansøgningen kunne tyde på at Gazprom for nærværende faktisk næppe råder over egnede DPV'er til at løse opgaven.

Energistyrelsen har i går meddelt, at styrelsen forventer at kunne træffe afgørelse herom inden for fire uger eller i sidste halvdel af juli. Der betones, at der er tale om en rent administrativ afgørelse i henhold til Kontinentalsokkelloven.

Men selvom Energistyrelsen skulle godkende ansøgningen mangler NS2 stadig at fremsende en "opdateret tidsplan" for projektet før rørlægnings arbejdet kan påbegyndes.( Vilkår 4).

Desuden skal der - før rørledningen idriftsættes - fra en verificerende tredjepart foreligge et "Certificate of Compliance", der siger god for installationernes tekniske standarder og lovmæssighed (vilkår 31). Tilsammen en række vilkår der meget vel kan trække ud til sensommer eller efterår.

Og nu tilbage til planerne om at vedtage nye skrappe sanktioner i den amerikanske kongres i henhold til lovforslaget " Protecting Europe's Energy Security Act of 2020".

Disse sanktioner er rettet mod selskaber, der direkte eller indirekte medvirker til realiseringen og/eller finansieringen af NS2s samlede projektomkostninger på godt 75 mia. kroner. De omfatter firmaer og "enheder" der yder forsikring, havnefaciliteter, fortøjning, tørdok, IT og catering samt internationale certificeringsselskaber, der medvirker til godkendelse af NS2 forud for idriftsættelsen. Hermed kan opfyldelse af vilkår 31 i den danske tilladelse blive meget vanskeligt.

Hertil kommer at sanktionerne sågar påtænkes iværksat med tilbagevirkende kraft til årsskiftet.

Reaktionerne på de hårde USA sanktioner er derfor ikke udeblevet. Ifølge Die Welt overvejes det nu i Berlin at sende økonomiminister Peter Altmaier til Washington sammen med den relevante EU kommissær for at protestere mod sanktionspakken og eventuelt at true med modsanktioner.

De russiske kommentarer har derimod foreløbigt været forsigtige og afventende. Og investeringsdirektør Anton Demchenko fra Gazprom udtalte i forgårs, at sanktionerne næppe vil påvirke NS2s færdigørelse synderligt nemlig inden udgangen af 2020 eller tidligt i 2021. Samme budskab som Putin kom med for nylig.

Desuagtet må udsigterne for en snarlig fuldførelse af NS2 projektet forekomme ret usikre. Vilkårene fra Energistyrelsen kan selvsagt forsinke NS2 på kortere sigt - men det er naturligvis USA-sanktionerne og de forestående storpolitiske tiltag og forhandlinger mellem Rusland, Tyskland, EU og USA der for alvor kommer til at afgøre NS2s videre skæbne.

Tilbage står at de amerikanske NS2 sanktioner ikke er Trumps påhit. Det er en enig kongres og dermed hele USA, der står bag lovforslaget...


.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Kolding For abonnenter

SF-kolleger husker tilbage: Allerede i 1993 var Villy Søvndal klar til at blive borgmester

Annonce