Annonce
Sønderborg

Nordalsisk friskole overtager nedlagt brandstation

Brandkaptajn Torben Wriborg overdrog tirsdag nøglerne til friskolens formand Jens Peter Christiansen. Foto: Kim Holm
Oksbøl Friskole vil indrette kreativt univers til sine elever og kultursted til sognets foreninger i den tidligere brandstation.

Oksbøl: Snart kommer der igen liv igen i brandstationen i Oksbøl, der har stået tom, siden det frivillige brandværn blev nedlagt i september 2016. Oksbøl Friskole har gratis fået overdraget bygningen af Sønderborg Kommune.

- Det er da lidt fantastisk. Vi er nok den eneste friskole i Danmark med egen brandstation, siger friskoleleder Solveig Olsen.

Tirsdag kunne hun sammen med skolens 181 elever og omkring 60 forældre, så officielt overtage huset, der er nærmeste nabo til friskolen. Det skete med rød snor, taler og alkoholfri brandbilsdrink i den tidligere vagtstue.

Huset skal nu igennem en gennemrenovering, hvor både lofter, gulve, toiletter og porten skal have den store tur, inden det tages i brug.

- Vi vil gerne indrette et kreativt univers til de kreative fag. Det skal være retro, bæredygtigt og anderledes end den almindelige skole, forklarer skolelederen.

Renoveringen kommer til at ske i nogle etaper og selvfølgelig koste nogle penge. Det nøjagtige beløb vides endnu ikke.

Annonce

Vi vil gerne indrette et kreativt univers til de kreative fag. Det skal være retro, bæredygtigt og anderledes end den almindelige skole

Solveig Olsen, leder af Oksbøl Friskole

Til glæde for alle

Skolens støtteforening arrangerer 1. september pedaltræf, og de anslåede 80.000-100.000 indsamlede kroner herfra vil gå til projektet. Desuden har skolen fået 28.500 kroner fra det nedlagte brandværn.

Det var først Oksbøl Sogneforening, der ville overtage brandstationen og indrette medborgerhus. Den fik i foråret et nej fra Sønderborg Kommune og sogneformand Poul Erik Nørgaard tog derfor kontakt til friskolen for at høre, om det ikke var noget for dem.

- Det var da oplagt at bruge. Brandstationen ligger perfekt for os. Det ville da være synd, hvis lokalerne ikke blev udnyttet, forklarer Solveig Olsen.

Sogneforeningen og andre foreninger kommer da også til at få glæde at det "ny" hus, når det står færdigt. Efter skoletid kan de låne sig ind - dog ikke fest.

- Både skolen og foreninger skal da have glæde af huset. Tankegangen er, at det skal være et kultursted, der kan bruges af sognet. Et sted hvor folk kan mødes.

I dag bruger sognets foreninger flittigt friskolen til arrangementer, og brandstationen kan dermed aflaste skolen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce