Annonce
Erhverv

Nordea bekræfter krav på 900 millioner fra Skattestyrelsen

Ints Kalnins/Reuters
Banken Nordea afviser, at den har bidraget til uretmæssige refusioner af udbytteskat.

Skattestyrelsen har rettet et krav på omkring 900 millioner kroner mod banken Nordea. Det oplyser banken i en mail.

- Vi kan bekræfte, at Skattestyrelsen har meddelt Nordea, at styrelsen vil stævne Nordea med krav om betaling af cirka 900 millioner kroner i forbindelse med den såkaldte Hoopp-sag, siger chefjurist i Nordea Danmark Anders Holkmann Olsen i mailen.

- Vi tager denne sag meget alvorligt, og det er vores vurdering, at vi har overholdt vores forpligtelser og ikke har et ansvar i sagen.

Hoopp er en canadisk pensionskasse.

- I Nordea vil vi ikke medvirke til skatteunddragelse. Vi har løbende samarbejdet med myndighederne og stillet information om sagen til rådighed, og vi fortsætter naturligvis dialogen med myndighederne, skriver Anders Holkmann Olsen.

Nordea understreger, at der er tale om et krav rejst i forbindelse med den såkaldte blanketordning. Derudover ønsker Nordea ikke at sige yderligere om sagen.

De 900 millioner kroner er dermed en del af de milliarder af kroner, som Skattestyrelsen allerede er på jagt efter.

I alt mener Skattestyrelsen, at den danske statskasse er blevet snydt for 12,7 milliarder kroner gennem blanketordningen. De penge forsøger staten nu at få hjem ved forskellige domstole.

Men Skattestyrelsen kunne mandag også fortælle, at man har gennemgået det, der kaldes bankordningen eller regnearksordningen. Her har man fundet nye beløb, der tilsyneladende er blevet udbetalt til folk, der har svindlet staten.

Ifølge DR og Børsen kan op til 940 millioner kroner være blevet udbetalt uretmæssigt gennem bankordningen - oveni de 12,7 milliarder kroner gennem blanketordningen.

Mandag kunne Skattestyrelsen også oplyse, at den har fået løfte om at få adgang til 5,5 millioner nye dokumenter inden årets udgang.

De nye dokumenter har ikke ændret på, hvor meget styrelsen forventer at skulle betale i advokatregninger for at få de tabte milliarder tilbage.

Styrelsen forventer, at få mellem 5,5 og 6 milliarder kroner tilbage. Indtil videre har et forlig bragt 1,6 milliarder kroner i kassen. Udgifterne forventes at blive på 2,4 milliarder kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce