Annonce
Erhverv

Nordea-overskud fortsætter dyk: Direktør utilfreds

Ints Kalnins/Reuters
Der er behov for yderligere tiltag for at få Nordea tilbage på sporet, siger topchef Casper von Koskull.

Nordeas overskud fortsætter med at skrumpe kvartal for kvartal. Torsdag har banken fremlagt sit regnskab for andet kvartal i år, og her kan man se, at der sammenlignet med sidste år mangler over 400 millioner euro.

Bankens topchef, Casper von Koskull, kalder resultatet utilfredsstillende. Men han peger dog på positive tendenser og genvinding af markedsandele.

- Det er derfor nødvendigt med yderligere tiltag for at styrke de finansielle resultater, skriver han i sine kommentarer til regnskabet.

Det er ikke specificeret hvilke tiltag.

Sidste år i andet kvartal hentede banken over 1,1 milliard euro i nettoresultat. Nettoresultatet er de penge, der er tilbage i et selskab, når alle indtægter og udgifter er gjort op.

I år er samme resultat for andet kvartal på 681 millioner euro.

Det svarer til en udvikling med et overskud på 8,3 milliarder danske kroner til lidt over fem milliarder danske kroner.

Et af bankens problemer er, at selv om den har et mål om at sænke sine omkostninger med tre procent i år, så er de i andet kvartal vokset siden sidste år.

Selv om Nordea for nuværende holder fast i forventningerne til hele året, varsler Casper von Koskull, at der efter næste kvartalsregnskab vil komme ændringer i blandt andet bankens udbytte til aktionærer.

- De finansielle markedsforhold har også ændret sig med en forventning om lavere renter i en længere periode, og snart får vi mere klarhed over vores kapitalkrav inden for bankunionen, siger han.

- Nordea vil derfor revurdere sine finansielle mål, herunder kapital- og udbyttepolitik og forventer at præsentere dem efter offentliggørelsen af resultatet for tredje kvartal 2019.

Casper von Koskull selv annoncerede i slutningen af juni, at han træder tilbage, når 2020 går på hæld. Jagten på en afløser er i gang, men der er endnu intet nyt, skriver han i en kommentar til regnskabet.

Banken afventer også, hvad myndigheder i blandt andet USA og Danmark finder frem til i efterforskning af mulig hvidvask gennem banken. I første omgang har Nordea lagt 709 millioner danske kroner til side til eventuelle bøder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce