Annonce
Erhverv

Nordea slipper for hvidvasksag i Finland

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nordea er blevet anmeldt for at være brugt til hvidvask i Norden. Finsk politi dropper undersøgelse.

Det finske politi har droppet at starte en formel undersøgelse af hvidvask i Nordea.

Det skriver Bloomberg News.

Banken blev i oktober anmeldt for at være brugt til hvidvask i Finland af hedgefonden Hermitage Capital Management.

Fonden har den amerikanske investor Bill Browder i spidsen. Han har gjort det til en mærkesag at afsløre hvidvask.

Ifølge Bill Browder er hans anmeldelse blevet afvist, fordi politiet mener, at pengene aldrig har været i Finland.

Desuden falder sagen for en forældelsesfrist på ti år. Det skriver Bill Browder på Twitter. Han vil appellere afgørelsen.

Browder mener, at der er blevet hvidvasket for 1,5 milliarder kroner gennem Nordea i Finland.

Han skriver, at det er foregået fra 2006 og frem til 2015. Dermed er han uenig i politiets vurdering.

I oktober anmeldte Bill Browder også Nordea for hvidvask til politiet i Danmark, Sverige og Norge.

I Danmark er Bagmandspolitiet i gang med en undersøgelse af Nordea. Den blev startet i 2015, og i den sag indgår anmeldelsen fra Bill Browder.

I Sverige startede landets pendant til Bagmandspolitiet, Ekobrottsmyndigheten, en undersøgelse i december.

I Norge har Økokrim tidligere bekræftet at have modtaget en anmeldelse fra Bill Browder, men har ikke noget nyt i sagen.

Det oplyser Økokrim til det norske erhvervsmedie E24.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce