Annonce
Erhverv

Nordea varsler negative renter over for boligforeninger

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fra 1. februar kan boligforeningers indestående på transaktionskonti hos Nordea blive pålagt en negativ rente.

Fra 1. februar kan boligforeninger se frem til at blive pålagt en negativ rente, hvis de har penge stående på en transaktionskonto hos Nordea.

Det oplyser Nordea i et brev sendt ud til boligforeninger, som dækker over andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber samt ejerforeninger.

En transaktionskonto svarer til en helt almindelig konto, hvorfra man sender og modtager tilbagevendende transaktioner. Det kan eksempelvis være betaling af regninger.

- Nordea har hidtil ikke opkrævet negativ indlånsrente af indestående på transaktionkonti for boligforeninger.

- Vi ændrer nu praksis og indfører per 1. februar 2020 negativ indlånsrente på minus 0,75 procent på transaktionskonti for boligforeninger, står der i brevet.

Foreninger kan dog foreløbigt friholdes for renteændringen med baggrund i deres forretningsomfang, fremgår det af brevet.

Ifølge Nordea sker renteændringen som følge af, at renten hos Nationalbanken, som er bankernes bank, i en længerevarende periode har været negativ.

I løbet af efteråret er det kun blevet dyrere for Nordea og de andre banker at have penge stående i Nationalbanken, da Nationalbanken har sænket renten yderligere.

Nordea begrunder også ændringen med, at der er udsigt til, at renten i en lang periode forbliver på et meget lavt niveau.

- Vi vil naturligvis hjælpe boligforeningerne med at finde andre mere attraktive placeringer af deres indlånsoverskud.

- Det kan eksempelvis være som aftaleindlån på for eksempel et år, fremrykning af investeringer/forbedringer i driften af deres ejendomme eller nedbringelse af gæld, siger Bjørn Bøje Jensen, bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Nordea, i en skriftlig kommentar.

Samtidig med at Nordea fra 1. februar kan pålægge en negativ rente på boligforeningers indestående på transaktionskonti, vil banken også begynde at lægge en negativ rente på de mest velhavende privatkunders opsparinger.

Private kunder med indeståender på over 750.000 kroner kan således se frem til en rente på minus 0,75 procent fra 1. februar. Det oplyste Nordea for nogle få uger siden.

Nordea er ikke den eneste bank i Danmark, som har set sig nødsaget til at indføre negative renter over for kunder på grund af det negative rentemiljø.

Jyske Bank var den første store bank herhjemme, der tidligere i år besluttede at varsle negative renter.

Siden har en stribe andre banker varslet lignende tiltag. Det gælder blandt andet Sydbank, Spar Nord, Alm. Brand og Ringkjøbing Landbobank.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Haderslev

Klosterkirkegården mister toppen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce